Blog

Nytårs dekoration til bordet

På årets sidste aften skal der selvfølgelig gøres lidt ekstra ud af nytårsbordet.

Nytårs dekoration til bordet bliver i år en enkel blomster dekoration med lidt nytårspynt i. Normalt plejer jeg at have et stort fad med lys, nytårspynt i sølv, og nogle små vaser med friske hvide blomster i. Det kan man stadig gøre med denne dekoration stående i midten på bordet, det var hvert fald min plan.

Nytårs dekoration til bordet

Til nytårsdekorationen har jeg brugt en zink skål og oasis i, til at stikke afskåret hyacinter i, lidt sølv-grå mos, sølv lys mm. Jeg har en lille hvid madonna stående i skålen også, jeg synes hun ville være så fin deri sammen med det hvide og sølv pynt. Jeg har købt en lille pakke nytårspynt med serpentiner, bordbomber, stjernedrys, knallert mm. så er der lidt at pynte med på bordet omkring dekorationen sammen med de små vaser. 

DIY nytårsdekoration

Nytårs dekoration til bordet

nytårsaften   Nytårs dekoration til bordet

Du ønskes et rigtigt godt nytår

 

Du ønskes en rigtig glædelig jul

juletræspynt

Julekalender d. 24 december 2015

Du ønskes en rigtig glædelig jul her fra Rosen-lund.dk

Så kom dagen som vi i flere måneder har forberedt os på. Vi startede allerede i August med forskellige julemesser i Danmark og Tyskland for at hente inspiration og købe ind og nu er dagen her lige pludseligt. Det kommer hver år næsten som et chok. Hvor blev tiden dog af.

Det har været en fantastisk jul hos Rosen-lund.dk Jeg vil gerne sige et stort og varmt tak til alle jer som har været forbi gårdbutikken. Vores to juledage i gårdbutikken i starten af november var helt overvældende  – at så mange af jer har lagt vejen forbi – nye som gamle kunder. Et stort og varmt tak til alle jer der bestiller varer på Rosen-lund.dk Vi pakker alle jeres varer med hjertet og håber i bliver lige så glad i låget af at modtage nyt brugskunst der pynter og fryder jeres hjem med masser af hygge som vi gør her i butikken.

Juleanden er sat i ovnen, julebordet er dækket og julekonfekten og julesmåkager er fundet frem til de gæster der kommer til eftermiddag – der spreder sig hurtig den rette julestemning over vores lille julehjem, nu er det tid til julehygge med familien.

Du og din familie ønskes en rigtig glæde jul og et lykkebringende nytår 🙂

Du ønskes en rigtig glædelig jul

 Kærlig hilsen Tanja

Har du husket det hele, dagen før dagen

julehuskeliste

Julekalender d. 23 december 2015

Har du husket det hele, dagen før dagen. Juleaften uden stress – Her får du en praktisk to do liste

Så blev det lille juleaften og hvor er det gået stærkt igen i år. I morgen sidder vi alle ved bordet prop mætte af alt den dejlige julemad. Næsten 2,5 måneders juleræs, julegaveindkøb og julehygge som kombineres i morgen til måske årets hyggeligste aften.

Igen i år giver jeg et bud på en to do liste du kan sørge for i god tid for at dagen i morgen ikke skal være alt for stresset. Husk endelig at nyde den. Det er en rigtig god ide at uddelegere opgaver så du ikke står med det hele selv. Lad nogle af gæsterne stå for rødkålen, julesalaten eller ris a la mande mm. Det giver mere overskud og der skal også være tid til hygge mens man forbereder sig til juleaften.

Her er et bud på hvad du og familien kan lave i dag.

– Dæk julebordet og lav borddekorationen i dag.

– Anden eller gåsen krydderes med rosmarin, salt, peber og et
styk citronskal dagen før som gør kødet mere mørt og saftigt.

– lav risengrøden til Ris a la mande. Den kan faktisk laves to dage før.

– Mandelgaven pakkes ind

– Juletøjet findes frem til familien og stryges

– Lav rødkålen i dag, den bliver kun bedre af at stå en dag eller to

– Skræl kartofler og pil kartofler til brune kartofler og stil dem i en stor skål med vand i køleskabet.

– Find skåle og fade frem der skal bruges til julemiddagen.

Ha en dejlig lille juleaften 🙂

Har du husket det hele, dagen før dagen   huskeliste til jul

Nostalgisk jul på landet

julepynt

Julekalender d. 22 december 2015

Søde opstillinger med brugskunst og loppefund. I dag vil jeg vise jer lidt nostalgisk jul på landet som nemlig er mit lille julehjem.

I dag vil jeg vise jer lidt fra mit barndomshjem som også er mit hjem i dag. Et hjem med masser af minder og hygge. Jeg elsker at lave små opstillinger og blande loppefund med nye produceret brugskunst og møbler som jeg synes giver et godt spil i boligindretningen. Varme og hygge betyder meget for mig og især i denne mørke og kolde tid.

Nostalgisk jul på landet   Nostalgisk jul på landet

Jeg skaber hyggen og varme med bløde tekstiler, opstillinger, DIY – projekter, lys, friske blomster mm. Jeg elsker at bruge ting fra naturen som jeg synes giver indretningen et twist og giver det lille bondehus lidt countrystil.

Nostalgisk jul på landet   maileg

maileg julenisser   juleudstilling

Opskrift på sprøde knækbrød

opskrift på knækbrød

Julekalender d. 21 december 2015

Her får du opskriften på sprøde knækbrød. Server dem til morgenmaden med julemarmelade på eller brug dem til pynt i køkkenet.

De sprøde knækbrød er super lækre med en god marmelade eller bare med smør på. Når de er lavet så opbevar dem i en sød glaskrukke pyntet med lidt bånd så de rigtig kan pynte i køkkenet. De er også så søde og hænge op i køkkenvinduet eller på ligge til pynt på et fad i en glasklokke. Du bestemmer jo helt selv formen på de sprøde knækbrød.

opskrift på sprøde knækbrød

Det skal du bruge:

180 g gramhamsmel

60 g hvedemel

30 g havergryn

1/2 tsk salt

2 tsk rørsukker

1/2 tsk bagepulver

100 g koldt smør

1 dl A38

1 dl koldt vand

Mælk til pensling. Du kan drysse nogen af dem med sesamfrø eller sorte birkes.

Sådan gør du:

Bland alle de tørre dele i en foodprocessor eller en stor skål.  Skær det kolde smør i mindre stykker. Smuldre det i eller kør det i processoren, til det ligner brødkrummer. Saml dejen hurtig med vand og A38. Lad dejen hvile 1/2 times tid. Rul dejen tynd ud på et bord drysset med mel. Prik evt. dejen med en gaffel. Skær knækbrødene ud i aflange firkanter. Du kan også trykke dem ud i cirklermed en lille skål og lav et hul i dem med et lille glas. Pensel med mælk og drys med sesamfrø. Bag dem midt i ovnen ved 200 grader i ca. 15-20 minutter, til de er gyldne. Læg dem på en rist til afkøling og opbevar dem i en tætlukket glakrukke eller kagedåse.

Pynt med julewallstickers

julewallstickers

Julekalender d. 20 december 2015

Pynt med julewallstickers i din bolig – en sød juleopskrift i køkkenet eller en sød julehilsen til dine julegæster. Hos Rosen-lund finder du masser af søde julewallstickers.

Pynt med julewallstickers

Julewallstickers er en rigtig sød måde og julepynte sit hjem på. Du kan vælge at sætte dem op på vægge, møbler, skabelåger mm og efter jul så pille dem ned igen. De kan dog kun bruges en gang så du kan desværre ikke gemme dem til næste jul, men det kan du hvis du sætter wallstickeren op på en træplade eller lavet et sødt lille juleskilt og sætter julewallstickeren derpå. Så kan du bruge dem år efter år.

julewallstickers i køkken

(Her er i køkkenet er opskriften på julekaffe og Moms kitchen sat op på væggen)

Der skal faktisk ikke så meget til hvis du har nogle gamle brædder kan du sætte dem sammen og male dem med kalkmaling. Når malingen er helt tørt kan du sætte en sød julewallstickers op på træpladen med fx opskriften på gammeldags æbleskiver. Sæt træpladen på en hylde i køkkenet eller hæng den op på væggen, så har du altid opskriften lige ved hånden når der kommer julegæster og der skal serveres hjemmelavet æbleskiver.

wallstickers god jul

Lav et lille bræt med snor i og sæt wallstickeren på brættet og hæng skiltet på eller ved hoveddøren og byd dine julegæster velkommen.

Der er masser af muligheder med julewallstickers. Du kan pynte med wallstickers på møbler eller sæt wallsticker snefnug på dine vinduer.

wallstickers til jul  wallstickers snefnug

Mal dine møbler med kalkmaling uden at slibe først

kalkmaling til møbler

Julekalender d. 19 december 2015

Mal dine møbler med kalkmaling uden at slibe først, det lyder næsten som en joke men det er skam rigtigt nok – et genialt koncept fra Vintage Paint.

Mal dine møbler med kalkmaling uden at slibe først, det lyder næsten som en joke men det er skam rigtigt nok - et genialt koncept fra Vintage Paint.

Jeg har på den blå avis fundet et sødt Karlekammerskab til kun 300 kr. som jeg lige stod og manglede i min stue. Det skal selvfølgelig have en omgang med kalkmaling og hvor er det bare nemt at arbejde med. Du skal ikke slibe eller gøre en masser forberedelse inden, det er kun at male det på. Selvfølgelig skal du vaske dine møbler af i grundrens inden du maler så du fjerner fedt og løstsiddende snavs hvis dit møbel er beskidt. Jeg har godt nok ikke gjort det ved alle de møbler jeg har malet  men denne gang hvor jeg malede karlekammerskabet som er i fyrtræ blev jeg mindet om det 🙂

kalkmaling til møbler  kalkmaling

Jeg skulle nok lige have haft givet det en Vintage paint Primer / Sealer 700ml inden jeg gik i gang med at male skabet. Jeg har givet det en gang med Antique creme hvor det gule i træet begyndte at trække ud gennem malingen, så jeg lod malingen tørre og gav det en omgang med sealer/primer og da det var tørt fik det to gange mere med Antique creme så det gule ikke kunne ses mere. Så det var jo meget nemt at jeg ikke skulle til at slibe det ned men bare male det ovenpå.

Jeg har taget det øverste stykke af af karlekammerskabet og sat en plade istedet og pyntet skabet med en lille enebær krans med en sød gyngehest i midten. Jeg har sat en sød lille wallstickers på skabet som betyder lidt i stil med Mit hjem er mit slot. Synes det passer helt perfekt til min lille stue.

Mal dine møbler med kalkmaling uden at slibe først  Mal dine møbler med kalkmaling uden at slibe først

Videoguide: sådan laver du en smuk julekrans

lav selv julepynt

Julekalender d. 18 december 2015

Julepynt – lav din egen julekrans til døre og byd dine julegæster hjertelig velkommen

I videoen viser jeg hvordan du selv kan lave din julekrans på en halmkrans. Jeg har bundet med blød enebær men alt kan bruges fra haven som gran, cypres, efeu mm. Hjemmelavet julepynt giver dit hjem personlighed og så er det så hyggeligt at lave det selv.

videoguide: sådan laver du en smuk julekrans

Det skal du bruge:

Halmkrans

Vindseltråd

Grøn, blød enebær

Bånd

Julepynt, jeg har kun brugt bær grene

Klip alt det grønne i små buketter så det er klar til at tage af når du skal til at binde kransen. Klip meget af, det er tit så træls at skal stoppe med at binde kransen fordi man skal til at klippe mere grøn. Fastgør din vindseltråd på halmkransen og lig rullen fra dig. Lav små buketter og læg på kransen og vikle vindseltråd 2-3 gange omkring det grønne så det dækker og sidder godt fast på kransen. Forsæt hele vejen rundt på julekransen til du kommer dertil hvor du startede på halmkransen. Bind med grøn så tæt du kan på starten og vikle et par gange ekstra og lav en lille lykke med vindseltråden og stik vindseltråden igennem lykken og vend kransen om på bagsiden for at lave et lille ophæng.

Videoguide: sådan laver du en smuk julekrans

DIY: Lav de fineste flettede julehjerter

Julekalender d. 17 december 2015

Det er så hyggeligt at lave sit eget julepynt og her kan du se hvordan du laver de fineste flettede julehjerter.

DIY: Lav de fineste flettede julehjerter

Flettede julehjerter hører julen til, jeg kan tydeligt huske de hang på mine foreældres juletræ eller på en troldegren i stuen, men jeg har faktisk ikke selv haft flettede julehjerter hængende i mit julehjem og det er da en fejl, så nu er jeg gået i gang med saks og papir.

Jeg er startet med at lave en skabelon af pap på julehjertet så det er nemt at tegne over på det papir jeg vil lave mine flettede julehjerter i.

Sådan laver du flettede julehjerter:

Du skal bruge 2 slags papir Jeg har brugt gavepapir

bånd til hank.

saks

lim

Bøj dit papir, som du skal bruge til de flettede julehjerter, på midten og tegn skabelonen af. Efter du har overført skabelonen over på papiret skal du klip det ud.
Tag et hjerte i hver hånd og start med at stik den ene strimmel ind i det andet hjerte og før strimlen uden på strimmel 2 og ind under strimmel 3 og til sidst uden på strimmel 4.

Når du tager den næste strimmel i rækken, fletter du modsat og fletter dit julehjerte færdig. Til sidst klipper du et stykke bånd af så det passer til dit julehjerte og lim begge ender og sæt det på hjertet.

Så har du et smukt og nostalgisk flettede julehjerte til at pynte på et greb, en knage, på juletræet, på en gren eller i et julefad.

TIP: Det kan gøre det lidt lettere, hvis du klipper lidt ekstra op på linjerne, som er vidst på skabelonen, så er det nemmere at få den sidste række flettet.

flettede julehjerter

De flettede Julehjerters historie

Vidste du at det var H.C Andersen der lavede det første flettede julehjerte i 1860´erne. Så det er så dansk som det overhovedet kan være. Det er da lidt hyggeligt, synes jeg 🙂

Rigtig god fornøjelse med at flette dine julehjerter

 

Videoguide: Lav smuk og enkel borddekoration til jul

jule borddekoration

Julekalender d. 16 december 2015

Lav selv en smuk og enkel borddekoration til julebordet. Se her hvordan du gør.

 

I dag vil jeg vise hvordan du nemt og smukt kan lave en enkel borddekoration i det aflange zinkfad fra Rosen-lund.dk Zinkfaddet har en rigtig god størrelse til et spisebord. Det er smal og aflang og passer perfekt når der også skal være plads til tallerkener, glas, skåle og fade på julebordet og så må bordekorationen heller ikke fylde for meget, det skal være nemt at se hinanden over juledekorationen.

Jeg har valgt i denne jule borddekoration at stille alle tingene ned i fadet så det bliver smukt og enkelt.

 borddekoration til jul

Du skal bruge:

 2 Bloklys

hyacintvase, vase, lille fyrfadsstage som vase

2 hyacinter

skovmos

Lærkegrene med kogler

Blød enebær

kogler

julekugler eller andet julepynt

aflang zinkfad

friske blomster.

Kom vand i vaserne og stik blomster i. Skyl hyacinter og sæt den ene i hyacintvasen. Kom mos i bunden af zinkfadet og sæt de to lys i. Kom vaserne, kogler, julekugler, hyacint mm. ned i zink fadet og du har hurtigt lavet en enkel og smuk borddekoration.

borddekoration

blomsterdekoration