Har du husket det hele, dagen før dagen

julehuskeliste

Julekalender d. 23 december 2015

Har du husket det hele, dagen før dagen. Juleaften uden stress – Her får du en praktisk to do liste

Så blev det lille juleaften og hvor er det gået stærkt igen i år. I morgen sidder vi alle ved bordet prop mætte af alt den dejlige julemad. Næsten 2,5 måneders juleræs, julegaveindkøb og julehygge som kombineres i morgen til måske årets hyggeligste aften.

Igen i år giver jeg et bud på en to do liste du kan sørge for i god tid for at dagen i morgen ikke skal være alt for stresset. Husk endelig at nyde den. Det er en rigtig god ide at uddelegere opgaver så du ikke står med det hele selv. Lad nogle af gæsterne stå for rødkålen, julesalaten eller ris a la mande mm. Det giver mere overskud og der skal også være tid til hygge mens man forbereder sig til juleaften.

Her er et bud på hvad du og familien kan lave i dag.

– Dæk julebordet og lav borddekorationen i dag.

– Anden eller gåsen krydderes med rosmarin, salt, peber og et
styk citronskal dagen før som gør kødet mere mørt og saftigt.

– lav risengrøden til Ris a la mande. Den kan faktisk laves to dage før.

– Mandelgaven pakkes ind

– Juletøjet findes frem til familien og stryges

– Lav rødkålen i dag, den bliver kun bedre af at stå en dag eller to

– Skræl kartofler og pil kartofler til brune kartofler og stil dem i en stor skål med vand i køleskabet.

– Find skåle og fade frem der skal bruges til julemiddagen.

Ha en dejlig lille juleaften 🙂

Har du husket det hele, dagen før dagen   huskeliste til jul

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *