Blog

Mal julekugler med kalkmaling

kalkmaling på julekugler

Julekalender d. 15 december 2016

Mal julekugler med kalkmaling

Har du nogle gamle julekugler du ikke får brugt længere fordi de måske har den forkerte farve eller har mistet lidt af farven så forny dem med kalkmaling og voks. Det er simpelthen så nemt og så er det lidt hyggeligt at sidde en mørk vinter aften og lave nye fine julekugler. Her har jeg malet nogle billige og lidt grimme julekugler jeg har købt på tilbud og har givet dem en omgang kalkmaling. Jeg har brugt Dusty Rose som er en smuk sart rosa farve. Jeg har pyntet julekuglen med  en smuk serviet med skrift på mens kalkmalingen stadig var våd og til sidst brugt perlemor voks.

julekugle med kalkmaling  Mal julekugler med kalkmaling

Her er der brugt Dusty Turquiose og Bronze voks

julekugle med klkmaling

Se alle de lækre kalkmaling farver her

Æbleskiver med chokolade i midten – få opskriften her

æbleskiver

Julekalender d. 14 december 2016

Æbleskiver med chokolade i midten – få opskriften her

Æbleskiver med chokolade i midten - få opskriften her

Rigtig lækker opskrift på hjemmelavet æbleskiver og med en lille chokolade overraskelse i midten. Der er noget helt fantastisk og hyggeligt over de hjemmelavet æbleskiver i den tunge æbleskivepande. Bag en god stor portion til når der skal julehygges med familien.

Du kan bruge hvilken som helst opskrift på æbleskiver, så hvis der er en bestemt opskrift i bruger i familien så tag den. Det du skal gøre er at komme et lækkert stykke chokolade ind i æbleskiven lige inden du vender dem rundt i æbleskivepanden.

   5 dl hvedemel
½ tsk. salt
2 tsk. sukker
1 ½ tsk. kardemomme
1 tsk. natron
1 knivspids bagepulver
3 æg
4 1/2 dl kærnemælk
3 spsk. smeltet smør
½ vaniljestang, kornene heraf
evt. lidt revet skal fra en økologisk citron
Smør til at stege æbleskiverne i

 Bland alle ingredienser sammen i en skål; mel, salt, sukker, vaniljekorn, kardemomme, bagepulver, natron og revet citronskal. Skil æggene i blommer og hvider. Rør æggeblommerne sammen med kærnemælk og smør, og rør det i de tørre ingredienser.

Pisk æggehviderne, og rør først 2 spsk æggehvide i dejen og derefter vendes resten af æggehviden forsigtigt i dejen.

Opvarm æbleskivepanden, og kom lidt smør i hvert hul. Vend æbleskiverne en halv omgang og kom evt. et stykke chokolade i. Brug evt en strikkepind eller en kødnål når de skal vendes.

Server de lækre æbleskiver med en god marmelade

æbleskiver med chokolade

chokolade æbleskiver

Lav islygter til din julehave

Julekalender d. 13 december 2016

Lav islygter til din julehave og byd dine julegæster hjertelig velkommen.

Lav islygter til din julehave

De er så yndige de fine islygter eller islanterner som de også hedder og endelig er de meget nemme at lave. Hvis der ikke er nok minus grader udenfor så kan du evt. sætte dem i fryseren.

Sådan gør du:

  • Du fylder en ballon med kold vand fra vandhanen
  • Stil din ballon udenfor i sneen og lad den stå i ca. 24-35 timer alt efter hvor koldt der er.
  • Tag din islanterne ind og spring ballonen. Hvis der er is i toppen kan du forsigtigt slå hul så vandet inden i kan løbe ud. Der er her dit lys skal stå inde.
  • Tænd et lys i din islygte og sæt den udenfor på havebordet eller ved hoveddøren og lad den sprede masser af jule og vinter stemning.
  • TIP: jeg har lavet en islanterne i en silikone bageform og kommet lidt lærkegrene i. Det er også rigtigt sødt.

islanterner

islanterner og islygter

Rigtig god arbejdslyst.

DIY smukke juletrommer

lav de fineste juletrommer

Julekalender d. 12 december 2016

DIY smukke juletrommer

I dag vil jeg vise jer hvordan i kan lave de yndige juletrommer selv.

DIY smukke juletrommer

Er du til vintage jul og jul i fransk landstil så skal du næsten prøve at lave de fine juletrommer. De er så hyggelige at pynte med på julefade med julekugler og andet julepynt. Så kan du få trommer der passer lige til din jul i de rette farver.

Du skal bruge paprør i de størrelser du ønsker dine trommer i. Det kunne fx være en toilet rulle til små trommer eller plakat ruller. Jeg har brugt paprøret fra store tape ruller når alt tapen er brugt. Men husk jo mere tyk og stabil paprøret er jo nemmere og smukkere bliver trommerne. Så skal du bruge noget flot gavepapir, blondebånd, papir med noder, bagepapir, servietter eller hvad nu der passer hjem til dig. Du kan også printe et julemotiv ud du har fundet på nettet. Så skal du finde noget tilbehør til at pynte med som bånd,pynt og dekoration. Det kunne være gamle knapper, kors, små kongekroner mm.

Sådan gør du:

Lav først enderne på trommen med et fint papir. Sørg for det sidder godt fast med lim. Klip fx. små hak i papiret hele vejen rundt så det bliver pænt når det skal sidde på en rund overflade. Derefter dækker du de ender du har klippet for at papiret kunne sidde fast med fx. nodepapir eller andet papir og lim det godt fast. Nu kommer det sjove hvor din tromme skal pyntes med bånd, knapper mm. Kun fantasien sætter grænser.

lav selv juletrommer

Til mine trommer har jeg brugt bagepapir og printet et julemotiv ud på det.

juletrommer

God arbejdslyst 🙂

Opskrift på lækre Cornflakes crisps

julekonfekt

Julekalender d. 11 december 2016

Opskrift på lækre Cornflakes crisps

Opskrift på lækre Cornflakes crisps

Er du vild med chokolade så skal du altså prøve denne opskrift, den er hvert fald et hit her hjemme blandt voksne og børn og især ungerne elsker når vi skal lave dem for der er jo smagsprøver på chokoladen under bage processen 🙂

Server dem på et fint julefad og nyd dem til en kop julete i denne søde juletid.

Du skal bruge:

100g mælkechokolade
250 g nougat
350 g nutella
1 l cornflakes
300 g mørk chokolade kvalitet 70%

Hak den lyse mælkechokolade og nougat i tern og smelte det sammen med nutella i et vandbad (i en stor skål over en gryde med kogende vand). Fjern skålen fra varmen.
Vend forsigtigt chokolade sammen med cornflakes.
Hæld dette i en lille rektangulær form,  fx. 26 x 13 cm med bagepapir i. Kom det omhyggeligt i formen og tryk det let så der er ingen lufthuller.
Lad afkøle i køleskabet og skære kagen i 2 x 4 cm brede stykker.
Hak den mørke chokolade. Smelt 1/3 af den i et vandbad, fjerne skålen fra varmen og rør i resten af chokoladen, indtil det er smeltet. Lad dem køle af ved omrøring til omkring 28 grader.
Dyp cornflakes stykkerne i chokoladen med hjælp af en gaffel. Lad dem dræne på en rist (dækket med bagepapir).

Se de mange smukke bageforme og bageredskaber på hjemmesiden

juleopskrift på julekonfekt

DIY Koglebundt med lys

Julekalender d. 10 december 2016

DIY Koglebundt med lys

DIY Koglebundt med lys

Jeg elsker enkel og naturlig jul og med denne enkelte juledekoration som er nem og hurtig at lave så kommer man i den helt rigtige julestemning. Koglebundet vil være rigtig sødt på et julefad med mos og julekugler eller sæt det for sig selv i vindueskarmen. Du kan også lave flere koglebundt med lys til julebordet som borddekoration og sæt flere langs bordet.

Tag en tur i skoven og samle alm. skov kogler, sæt 3 eller flere kogler sammen alt efter hvor stor dit koglebundt skal være. Bind et sødt blondebånd omkring, en kvist grønt som blød enebær, en lysholder til bedelys eller kertelys. Så har du sød og enkel juledekoration.

kogler med lys

Opskrift på lækkert svampet marcipankonfekt

konfekt til jul

Julekalender d. 9 december 2016

Opskrift på lækkert svampet marcipankonfekt

Opskrift på lækkert svampet marcipankonfekt

Jeg har lavet noget ligene for et eller to år siden i julekalenderen men man fornyer sig og denne opskrift har fået et nyt twist som vi her i familien er helt vilde med.

Du skal bruge:

    80 g tørrede abrikoser
60 g figner
60 g svesker
1½ tsk. kanel
1 spsk. honning
1 appelsin
150 g marcipan
150 g mørk kvalitets chokolade

    Læg svesker i blød i portvin i en dag eller to. Hak abrikoser, figner og svesker groft. Kom dem i en gryde sammen med kanel, og honning. Pres saften af appelsinen ned i gryden. Lad det simre i ca. 5-7 minutter, til de tørrede frugter er møre – lad det afkøle.
Kom marcipan i gryden og rør det godt sammen. Læg eller rul massen til en pølse og læg den i køleskabet.
Smelt chokoladen og kom den ovenpå marcipanbrødet med en kniv eller en paletkniv. ( Du kan evt. tilsætte lidt fløde i chokoladen) Pynt med revet appelsinskal eller pistacienødder

julekonfekt

Velbekomme!

Nem juledekoration i trækasse

Julekalender d. 8 december 2016

Nem juledekoration i trækasse

Nem juledekoration i trækasse er en enkel og nem dekoration. Trækassen her er fra Chic Antique og er delt op i flere rum. Det gør den endnu mere skøn at pynte og lave en sød stemnings dekoration i. Du kan pynte den som en advents dekoration, en borddekoration eller brug den udenfor i havehuset, drivhuset med forskellige kogler og grene i. Trækassen er i smuk vintage stil med slidtage som giver den kun endnu mere stemning og hygge.

pynt en trækasse  trækasse

Trælkassen her pynter i mit havehus med nødder, cypres kogler, alm. kogler.

Her har jeg pyntet den med mos, kogler, kanel stænger, fyregrene, julekugler, julepynt mm. Du kan lave trækassen som en adventsdekoration med 4 lys eller brug den som juledekoration på sofabordet med 2 eller 3 bloklys i.

Nem juledekoration i trækasse

Julepynt din hoveddør

Julekalender d. 7 december 2016

Julepynt din hoveddør og byd dine julegæster hjertelig velkommen

Julepynt din hoveddør

Jeg elsker at pynte min hoveddør for det er her jeg tager imod mine julegæster og de skal følge sig hjertelig velkommen og fornemme at her er der hygge og jul 🙂

I år har jeg ikke valgt en dørkrans, det plejer jeg nu at have men i år blev det lidt mere naturligt og vildt 🙂 Jeg har bundet gran, lærkegrene, fyrgrene, mistelten, rustik lysebrun bånd og to fine aflange kogle med glimmer sammen og hængt den op i en snor på døren.

dørdekoration

kogler til dørpynt

I år har jeg har brugt to store krukker med juletræer i. En hyggelig juledørmåtte med juletræer på, kurv med kogler fra skoven, lanterne, fine mospakker med lyskæde.

lanterne ved døren

julen står for døren

kogler i kurv

Ha en dejlig dag…

Mospakke med lyskæde

mospakker

Julekalender d. 6 december 2015

Mospakke med lyskæde

Mospakke med lyskæde

Der er ikke noget mere hyggeligt end hjemmelavet julegaver og det må man sige disse julegaver er. Bløde mospakker til at stå og julepynte på havebordet eller ved hoveddøren sammen med en lanterne og juletræer i potter. Hvor er det en dejlig tid hvor man rigtigt kan være kreativ og pynte smukt op ude i sin have.

Du kan næsten bruge alt til dine mospakker. Her har jeg brugt noget flamingo jeg havde liggende og masser af mos fra skoven og vindseltråd Men du kan bruge hvad du lige har liggende. En mursten, en zink kasse og beklæde dem med mos. Et sødt bånd til at binde omkring mospakken og lidt pynt som kogler, blød enebær eller en stykke gran, det kunne også være et par fine julekugler og en lille lyskæde.

sådan laver du mospakker

mospakke

Rigtig god arbejdslyst 🙂