Voks, primer, lak til kalkmaling hvad skal jeg vælge? Det er et spørgsmål jeg får rigtigt tit for hvad gør voksen, hvad gør lakken og hvad med den Primer/sealer. Hvad er det lige for noget? Skal min bordplade have voks? skal mine køkkenlåger have lak? og hvad med havemøbler hvordan gør jeg det med kalkmaling.
Jeg vil her vise jer hvad hver ting kan og hvad forskellen er på voks, primer, lak fra Vintage Paint for det er faktisk ikke så svært men det er også et spørgsmål om hvad man er til og hvor meget arbejde man vil ligge i sit maleprojekt. Jeg har lavet en video hvor jeg har svaret på nogle af spørgsmålene og længere nede kan du læse mere om hvordan du kan maler spisebord, køkkenlåger, havemøbler mm.
BEMÆRK: Det er en smagssag hvad man er til, jeg har besvaret spørgsmål ud fra egen viden og i samråd med Vintage Paint.
Primer/Sealer
Primer/sealer fra Jeanne d´arc living kan bruges både før og efter når du maler dit møbel. Den virker som en grunder du giver dit møbel inden du giver det kalkmaling hvis der er risiko for gennemblødning fra træet. (fx. rå fyrtræsmøbler) Påfør 1-3 tynde lag og lad det tørre i mindst 48 timer. Hvis du skal male på stof på møbler kan du give stoffet et lag primer/sealer for ikke at bruge så meget kalkmaling, da stof suger en del maling. Du kan også bruge den til afsluttende behandling på dine malede møbler. Og så er den perfekt som lim hvis du skal montere en plakat på en bordplade.
Ultra Matt Varnish
Ultra Matt Varnish er en mat lak. Den er noget mere holdbar end primer/sealer og er perfekt til bordplader, trappegange, gulve og møbler som bruges meget. Påfør højst 2 tynde lag. Bemærk tykke lag med lakken kan tørre gult op især hvis man har malet med hvide kalkmaling farver.
Antik Voks
Voksen fra Vintage Paint er helt fantastisk og voksen sammen med kalkmaling kan du virkelig trylle. Voksen gør dit møbel modstandsdygtigt og rengøringsvenligt. Påfør voksen med en klud, svamp eller en pensel. Det er MEGET VIGTIGT at du virkelig arbejder med voksen. Jeg har haft flere kunder der efter at have givet deres stole eller kommoder voks ikke har følt at det var holdbar. Men der er fordi de har smurt voksen på. Voksen skal arbejdes ind i møblet. Masser voksen på eller brug en pensel og “hammer” voksen på. Jo mere voksen bliver masseret ind i møblet jo bedre holdbar bliver møblet. Hvis voksen skal være holdbar som lakken så skal du komme flere tynde lag voks på for at bygge voksen op på møblet så den bliver lige så slidstærk som lakken. Så tør det overskydende voks af med et viskestykke. Lad voksen tørre og giv et nyt lag voks.
(Overflader med meget slid skal have 2 gange voks med min. 8 timers interval. Derefter kan det poleres op (som når man polere en bil, med klud eller maskine) til en stærkere top. Er først helt hærdet efter ca. 3 uger, så bruges med forsigtighed indtil da. Voks skal vedligeholdes, lidt som en olieret træbordplade skal have lidt olie med jævne mellemrum, altså have et tyndt lag voks engang i mellem.)
…Og her får i svaret på de meste spurgte spørgsmål.
Hvordan maler jeg køkkenlåger og spisebord med kalkmaling?
- Først rens lågerne af med grundrens og vask godt af med vand. (IKKE sæbevand) Giv lågerne 2-3 lag kalkmaling og slut af med lak, det samme med spisebord. Med lak er det en god ide at give 2-3 tynde lag lak. Ved spisebordet kan du lægge en voksdug på når bordet skal i brug. men fjern den igen så voksen kan tørre.
Hvordan maler jeg mine havemøbler med kalkmaling?
- Brug evt. en grundingsolie først og mal 2-3 gange kalkmaling og slut af med voks for at lukke kalkmalingen inde. Lad voksen tørre indenfor i nogle dage inden det sættes ud i den varme sol.
Hvordan maler jeg mine udendørs havekrukker?
- Til de udendørs havekrukker er det en god ide at efterbehandle med voks. lad voksen tørre i nogle dage inden krukker og potter kommer ud i den bagende sol. Brug voks da det giver en vandafvisende overflade og derfor mindsker frostspringninger om vinteren. Jeg har dog også prøvet ikke at give mine krukker voks, de har kun fået kalkmaling og ikke mere og de har også holdt perfekt. Kalkmalingen vaskes ikke af når det regner. Jeg har fx malet min stander til flagstangen i haven. Det er beton og det har stået fint i 3 sommer nu. Der har i en periode været lidt tvivl om krukker skulle have voks eller ej fra Vintage Paint, men vi lære alle og man kan se på de krukker vi giver voks holder i flere år så de anbefaler at bruge voks på potter og krukker.
Her har jeg malet noget af en gammel stol hvor jeg har vist de forskellige farve voks på.

Til højre er der kommet hvid voks på. Den hvide voks ligger sig så smukt i det fine mønster.

Her er der kommet brun voks, den brune voks er så fin og man vælge kun at bruge den nogle steder på sit møbel.

Klar voks – her får du den farve du har malet med.

Lysgrå voks er faktisk også en rigtig fin voks, den er desværre lidt svær at se ordentlig her men den ligger sig så smukt som den hvide voks.

Perlemors voks er svær at vise, det er nærmest en klar voks med glimmer. Den er så fin og især på lyserøde og den sorte kalkmaling er den helt fantastisk på. Den giver dit møbel noget feminint.

Krakeleringsmaling er så dekorativ og giver dit møbel alder. Du behøver ikke at bruge den på hele møblet, men enkelte steder giver en god effekt.

Sølv metal maling er så fin og bruge som effekter som fx. stencil og maleskabeloner, på greb eller hvad nu man er til. Malingen er ikke en kalkmaling så du behøver ikke at bruge voks på den.

Lysebrun voks giver samme effekt som den brune voks, men selvfølgelig ikke så mørk. En smuk patina til dine møbler

Bronze voks er helt fantastisk smuk og er fin at bruge enkelte steder. Den har et let glitter skær i sig er så fin til brugskunst ting som æsker, bøger, fade, lysestager, æg mm. Den giver også lidt patina som de brune vokse.

Lakken tørre mat op som kalkmalingen.

Håber blog indlæget her kunne give dig lidt inspiration til dit næste maleprojekt med kalkmaling. Det er en fantastisk verden med masser af muligheder, det er bare at kaste sig ud i det 🙂 og når du først er startet, ja så kan det være svært at stoppe igen 🙂






























