Kalkmaling til møbler

vintage paint by Jeanne d´arc living

Kalkmaling til møbler

kalkmaling  Vintage paint fra Jeanne d´arc living

Vintage kalkmaling til møbler også kaldet chalk paint er en populær maling. Det tørre hurtigt og du skal ikke slibe eller afrense dit møbel, du putter kalkmaling direkte på dit møbel. Har du gamle mørke møbler stående eller har du lavet et godt loppefund på et marked så giv dit møbel nyt liv med kalkmaling. Du kan forny gamle møbler malet med kalkmaling så de får et kalket udseende som mange franske vintage møbler har. Kalk maling binder på stort set alt. Du kan male på både metal, glas, stof, plastic, læder og polstrede møbler. Du kan farve bolig tekstiler og tøj, der får det smukkeste forvaskede look. Når du maler glatte ting så ha´ lidt tålmodighed for her kan man godt tænke Hold da op, det bliver aldrig godt, men efter andet lag maling er det tit nok. De fleste ting skal males to gange for at dække ordentlig og nogle ting måske flere gange men det er yderst sjældent. Det kræver ikke den store forbehandling af møbler når de skal males med Vintage maling. Men husk stadig at bruge din sunde fornuft når du skal male møbler med kalkmaling.

Jeg har lavet en video hvor du kan se hvordan anvendes kalkmaling

 

Kalkmaling i forskellige farver

Hvis du er i tvivl om farve eller om farven trænger igennem kalkmalingen så lav en lille prøve inde i skabet eller om bag på møblet. Hvis du vælger at male en lys farve oven på en olieholdig træsort, som ikke på forhånd er lakeret skal du give dit møbel Sealer/primer altså en spærregrunder. Så du undgår skjolder i nuancer af orange og lyserød trænger igennem kalk malingen. Det samme gælder hvis du vælger at male oven på ubehandlet egetræ. Selvom det er meget gammelt egetræ så har egetræ masser af syre i sig og hvis det ikke bliver lukket inde med en spærre grunder først vil der komme skjolder på dit møbel. Med bejdsede møbler kan du forvente det samme. Det betyder ikke så meget at bruge en Sealer/grunder først for det er nemt at arbejde med og tørre hurtigt så man hurtigt kan komme i gang med at male med kalkmalingen bagefter. Du kan også vælge at male dit møbel med en mørk farve, før du maler med en lys farve. Det er med til at forhindre skjolder og kan give en flot patinering hvis du efterfølgende vil patinere ved at slibe med sandpapir så de forskellige farver kommer frem.

Krakeleringsmaling

Krakeleringsmaling giver dit møbel alder og masser af smuk patina. Du bruger krakeleringsmaling mellem to lag kalkmaling.

Sådan bruger du krakeleringsmaling:

– Mal først med kalkmaling. Det bliver din bund farve som kan ses lidt gennem krakeleringen. Mal i træets retning.

– Mal derefter med krakeleringsmaling på tværs af træets retning.

– Mal med den endelige farve over krakeleringsmalingen i træets retning igen. Når malingen tørre vil der komme krakelering og din bundfarve vil komme frem.

krakeleringsmaling

Her har jeg først malet med french grey, krakeleringsmaling og sluttet af med Antique creme.

Antique Wax

Vintage voks - Brun 50ml

Antique wax bruger du til efterbehandling når du har malet dit møbel med kalkmaling. Du opnår det perfekte autentiske look på dine møbler og overflader. Voksen beskytter dit møbel og gør det vand og støv afvisende så du nemt kan tørre dit møbel af med en klud. Påfør voksen med en klud eller en børste og lad det tørre i ca 30 min. Tør dit møbel af med en ny klud for at gøre voksen jævn og fjerne voks de steder der måske er kommet for meget på. Voksen er lavet efter en gammel opskrift og indeholder ren bivoks, carnaubavoks og vegetabilsk terpentin. Voksen fås i flere farver og sammen med malingen du har valgt giver det en super god effekt.

Opskrift på kalkmaling:

Er du til gør det selv projekter så var det måske noget med lav selv kalkmaling. Kalkmaling er vandbaseret og består næsten kun af vand, kalk, binder og farve. Så det er en meget simpel opskrift og hvis du har modet på selv at lave sin egen kalkmaling så kan det gøres for billige penge. Mere info om kalkmaling

Bland selv din kalkmaling farve.

vintage paint farver  kalk maling grundfarver

Du kan blande dine egne farver med kalkmaling og derved få din egen personlige kalk maling farve. Det er faktisk utroligt sjovt at blande farve, bare giv dig tiden til det og prøv dig frem. Det er en god ide at have de 3 grundlæggende farver gul, rød og blå kalk maling. Med de 3 farver er der ingen grænser for hvad du kan blande af unikke farver. Hvis du skal male et stor møbel er det en god ide at lave en stor portion maling for det kan være svært at ramme den samme farve hvis du løber tør for kalkmaling. Hvis du skal lave en frisk æble grøn farve skal du fx blande varm gul, en lille smule blå og french beige farve. Du kan afslutte med antique wax i brun farve. Den er super fin til den æble grønne farve og gør den mere antik og gammeldags. Hvis du skal blande støvet pastel farver skal du blande de 3 grundfarverne med en hvid farve. Alt efter hvor meget rød, blå og gul du blander sammen vil din kalkmaling farve ændre sig. Lilla farve fås ved at blande rød og blå og derefter hvid. Orange blandes af rød og gul med mest gul i.

Inspiration til Kalkmaling

havestol males med kalkmaling  stol med kalkmaling  gammel stol med nyt look

En gammel havestol er blevet malet med kalk maling. Her har jeg blandet french grey, faded rose og lidt rødt. Jeg har brugt hvid og brun voks.

bland kalkmaling farver  madam blå malet med kalk maling  madamblå kande malet med vintage paint

Jeg har en del madam blå ting som jeg har liggende men den blå farve passer ikke helt til mit lille te hus i haven så jeg har blandet en farve med blå, gul og lidt pearl grey. Når malingen er tørt har jeg sat en lille maleskabelon på kanden og malet den med french beige farve. Til sidst har jeg ridset lidt i malingen og slebet med fint sandpapir og sluttet af med grå og brun voks.

Kalkmaling til vægge

Du kan sagtens anvende kalkmaling til vægge, der er lige så let som at male alt andet. Jeg har lavet en video netop omkring anvendelse af kalkmaling til vægge. Håber den kan give lidt inspiration

 

Rigtig god fornøjelse 🙂

Kærlig hilsen Tanja

Video – Mal med kalkmaling på dine vægge Vintage Paint

kalkmaling

Jeg har i gårdbutikken malet et stykke væg med den lækre kalkmaling Vintage Paint fra Jeanne d´Arc Living, det skulle altså prøves og nøj hvor er det nemt og super flot. Da jeg startede vidste jeg ikke helt hvilken voks jeg ville bruge eller om det skulle males på eller jeg skulle bruge en svamp så det blev til begge dele og det giver en super effekt. Det dejlige ved kalkmaling er jo at man næsten ikke kan gøre noget galt, så vokser du det bare over igen eller tørre det af hvis du ikke synes om det voks du har lagt på væggen. Jeg har brugt farven French grey som er en flot mørkegrå farve. Jeg har brugt lysegrå voks og et par steder har jeg lagt den brune voks på også.

Jeg har startet med at male væggen to gange med kalkmalingen. Når du er tilfreds med væggen og den har fået det maling du synes den skal have så skal der voks på.

Tip: Et lille tip er når du maler væggen med kalkmaling og du ønsker et mere udvasket look, kan du tilføre lidt vand på en svamp og gnide på væggen mens væggen er våd fra malingen. (så du fjerner lidt af malingen) Det giver en super flot effekt at væggen er mørkere og lysere forskellige steder.

Da væggen var tør har jeg smurt væggen ind i den lysegrå voks over det hele. Først med pensel og derefter brugte jeg en svamp de fleste steder for at give et mere jævn og gnideret look.

Jeg synes det er blevet rigtigt godt og vægfarven elsker jeg. Den passer så flot til hvide møbler. Derhjemme behøver du ikke at male en hel stue i kalkmaling. Mal en væg eller som jeg har gjort i gårdbutikken med at ramme et felt af med kalkmaling.

kalkmaling

Hos Rosen-lund finder du masser af inspiration til brug af kalkmaling her på bloggen og så finder du et stort udvalg af maling, voks, pensler, farvekort mm. på Rosen-lund.dk  

Rigtig god fornøjelse 🙂

Info om Vintage kalkmaling, alt hvad du bør vide

info om kalkmaling

VInfo om Vintage kalkmaling

Med Kalkmaling får du det autentiske, kalkede udseende som originale gamle møbler har. Kalkmaling binder på stort set ALT. Uden forbehandling eller forberedelse af nogen art.  Alt du skal gøre er at dyppe og mal. Men husk, selvom malingen næsten er et mirakel i sig selv så brug din sunde fornuft når du skal male. Du kan læse meget mere om kalkmaling her.

Malingen indeholder 100% naturlige ingredienser. Den er vandbaseret og lugtfri.

  • Møbler der er malet eller lakeret kan du male direkte på uden at slibe møblet først.
  • Hvis dit møbel er af ubehandlet træ eller bejdset, vil jeg foreslå at du bruger en spærregrunder først for at være sikker på at der ikke trækkes urenheder op gennem kalkmalingen. Prøv evt. at male et lille stykke bag på dit møbel for at se hvor stor gennemslag der vil komme i kalkmalingen.
  • Hvis du vil male en bordplade fx dit spisebord så anbefaledes det at du til sidst kun giver et tynd lag med voksen. Du kan altid give bordpladen mere voks. Hvis du har givet et for tykt lag voks kan du risikere at der dannes ringe på bordet efter en kop. Det skyldes der dannes kondens under den varme kop som danner ringe på bordpladen, så læg et tynd lag voks på bordet.
  • Maleruller og pensler vasker du rent i vand
  • Voksen bruger du til at holde på malingen og gør den smuds og vandafvisende. De farvede voks ligger sig i hver lille fordybning og giver dit møbel et unikt præg som ingen anden maling kan.
  • En farvet voks efterlade spor på dit møbel så brug en klud eller en pensel i træets retning, gør du det i roterende bevægelser, kan resultat blive mere uroligt men det er en smagssag.
  • Et lille fif; I en bøtte voks er der til mange møbler i – hvis du fx vil bruge en sort eller brun voks til at give en effekt men ved at du ikke kommer til at bruge ret meget så kan du sammen med en veninde dele en bøtte voks ved at skære voksen over i to og opbevar den i en gammel kagedåse.
  • Du kan blande alle farverne fra Vintage kalk maling og opnå nye flotte farver.

Du kan købe alle farver og tilbehør til Vintage kalkmaling her så du hurtig kan komme i gang. Og du finder vores krakeleringsmaling her

lamper malet med kalkmaling

Et par billige messing lamper fundet på loppemarked er malet direkte med kalkmaling i creme og lysgrå voks.

fad malet med kalkmaling

Har du et gammelt fad som ikke er pænt mere så giv det en omgang kalk maling. Her kan du se forskellen på lysgrå og hvid voks.

marmeladeglas malet med kalkmaling

Et gammel syltetøjsglas malet med kalkmaling på låg og på glasset. Du kan skrive med kridt på kalkmaling.

kalkmaling på lys

Du kan også male på lys med kalkmaling. Hvis du lige står og mangler lys i bestemte farver til jule, konfirmand eller bryllups bordet.

mal en bakke med kalkmaling

Her har jeg malet en gammel brun bakke, fundet på loppemarked til ingen penge. Jeg har brugt Light petrol farve og brugt lysegrå og brun voks. Skabelonen er en engangsskabelon malet med soft creme

mal rammer med kalkmaling

Mal dine gamle messing rammer med kalkmaling.

Bog om kalkmaling

I den flotte bog Vintage paint – skønne forvandlinger får du masser af inspiration og gode fif til kalkmaling og voks. Pris kun 189.-

Rigtig god fornøjelse

Kærlig hilsen Tanja

Julemal med kalkmaling – d. 15 december

kalkmaling

Mal med kalkmaling.

 

Jeg har fået og købt en del Madam blå potter, kander, salt bøtte mm. Og hvad skal jeg jo lige gøre med alt det, for synes ikke helt farven blå passer til min stil. Så det hele fik en omgang med kalkmaling og nu passer det til alt det andet nips jeg har.

mal med kalkmaling

 

Jeg har ikke gjort noget med potterne udover at tørre dem af med en klud. Jeg har brugt farven Warm Latte og givet det hvid voks bagefter. Så har jeg skrevet God jul på den ene potte med de fine flasker til at skrive med, til kalk maling.

mal madam blå med kalkmaling

Salt bøtten har jeg pyntet med kogler, kanel og fyrgrene og hængt den op i mit køkken. Den fine hul ske har jeg bøjet lidt så der kan stå et lys på skeen og pyntet med mos og bånd.

mal dit madam blå med kalk maling

På rosen-lund finder du kalk maling og tilbehør

Mal børnemøbler med kalkmaling

skabelon

Mal børnemøbler med kalkmaling, det bliver så flot. Så blev mit næste kalk maling projekt færdig. Nemlig de fine børnemøbler til min datter. Sættet her fik jeg faktisk til min barnedåb så de har holdt sig godt men farven passede ikke lige ind til min stil så de skulle selvfølgelig have en omgang med kalk maling. Jeg har intet gjort ved møblerne, de er blevet vasket inden jeg gik i gang med at male. De har fået to gange med den farve der hedder Warm cream og en hvid voks bagefter. Jeg har også malet den lille stof hynde der ligger i stolen. Den har fået French grey  og hvid voks bagefter. Så har jeg malet med en skabelon på hynden i Peral grey og sluttede af med en klar voks ovenpå skriften for at være sikker på det kan holde hvis der skulle blive spildt lidt på hynden ( og et gør der helt sikkert :))

kalk maling til børnemøbler

Husk du kan få lavet din egen skabelon eller wallstickers på Rosen-lund. Se mere HER

kalk maling på stof

kalkmaling

kalkmaling brugt på skabelon

Synes det er en rigtig sød tekst fra Peter Plys. “Små hjerter kan også føle store ting”

 

 

Kursus i kalkmaling

kalkmaling

Bliv inspireret og lær teknikkerne.

kalkmalingTirsdag d. 7 oktober 2014 kl. 19-21

Stylisten Rikke fra Jeanne d´Arc Living kommer og fortæller om vintage paint kalkmaling

Så kunne du, en veninde, din mor eller nabo tænke sig at blive inspireret til at bruge Vintage Paints flotte farvepalet og ligeledes blive mere dus med patinering og brug af voks så tilmeld dig nu til kursus i kalkmaling
Efter deltagelse på kursuset er du godt rustet til, at gå i gang der hjemme, og drage dine egne erfaringer med kalk maling
Du skal medbringe: 1-2 pensler, et lille møbel du vil have malet som fx en lille skammel, skærebræt, en lille skuffe eller låge. Maling kan købes i butikken fra 35.-

Pris pr pers. 95kr Du bedes overføre beløbet til: Sparekassen Himmerland Regnr.: 9805 Kontonr.: 0002156490

Jeg servere kaffe, te og lidt sødt vi kan hygge os med
Vi ses til en hyggelig og kreativ aften

Kærlig hilsen Tanja

 

kursus i kalkmaling

Nyt liv til en gammel tebakke

Min formiddag i dag gik med at male min mors gamle te bakke. Familie og venner ved godt efterhånden de skal spørge mig inden de smider noget ud. Tænk hvis jeg gik glip af guld og her er guld gamle møbler eller som her, te bakken.
Jeg har brugt en af vores nye male skabeloner som nu kan købes i netbutikken. Skabeloner er lidt bedre når det som her er en te bakken som skal kunne tåle af blive vasket af med vand. En wallstickers vil med tiden falde af hvis den får for meget fugt på en ujævn overflade og med en skabelon kan du helt selv bestemme farven. Det er helt sikkert mere besværligt at male end hurtig at sætte en wallstickers op men stilen passer bedre til den gamle te bakke derfor blev det en skabelonen denne gang.
Bakken er blevet malet hvid med en glans 70.
Når bakken er helt tør sættes skabelonen på. En skraber er god til at ujævne luftbobler og sætte skabelonen fast på te bakken.
 Hiv klister papiret af, så skabelonen sidder på bakken
 Så nu er vi klar til at male
 Med en svamp dupper jeg malingen på bogstaverne og bagefter fjerner skabelonen.
 Så blev bakken færdig – enkel og sød med skriften på, klar til at server morgen kaffe på.
Du kan købe skabelonen her:
Du kan jo også få lavet din egen skabelon. Send mig en mail med dine oplysninger og ønsker så laver jeg et udkast og en pris til dig.
Rigtig god arbejdslyse…
Tanja