Lav selv en smuk juleopstilling

Julekalender d. 2 december 2015

Nu er jeg jo selv til det meget enkelte og naturlige derfor vil jeg vise jer en enkelt juleopstilling på zink fad.

juleopstilling

Lav selv en smuk juleopstilling til sofabordet, spisebordet eller til kommoden. I denne søde juletid er der ikke noget bedre end noget rigtigt julet som er det næsten taget fra skovbunden og hyggeligt at kigge på og med denne juleopstilling skaber du sød julestemning i dit hjem.

Jeg har brugt:

Zinkfad

Lysestage i fattigmandssølv med hvid bedelys

Zink potte m. juletræ og mos

Hurricane med  Merry Christmas tekst

Blød enebær

Sølv flaske m. tekst

Kogler

lærkegrene

Sølvkugle

Bånd til lysestager.

I kan se priser og mål på alle de ting jeg har brugt under jul på Rosen-lund.dk

Pynt din have op til jul

julepynt din have

Velkommen til Rosen-lunds julekalender 2015

Så blev det d. 1 december og det er nu julemåneden endelig starter med alt det hyggelige der høre til. Det er blevet en tradition her på Rosen-lund at alle jer skal have lidt juleinspiration og lækre juleopskrifter hverdag frem til juleaften. Jeg synes selv det er en dejlig måde at tælle ned til juleaften på, med små juleideer, inspiration til at dække julebordet, opskrift på den dejligste konfekt, juledekorationer mm. Så jeg håber i vil nyde årets julekalender og tag det med jer som i synes i kan bruge. I finder julekalenderen her på bloggen og på Facebook hvor vi hver dag sætter dagens juletip eller opskrift fra julekalenderen ind.

Hjertelig velkommen til Rosen-lunds julekalender…

Julekalender d. 1 december 2015

Pynt din have op til jul

julepynt i din have   pynt haven

Det er sådan en hyggelig tid og selvom vi ikke bruger vores haver så meget på denne årstid, så nyder vi den jo meget med at kigge ud inde fra varmen. Og så er der bare ikke noget skønner end at pynte op ved hoveddøren hvor vi går ud og ind flere gange hver dag med lanterner, krukker med juletræer mm.

Det er blevet meget populært med åbne julehaver rundt om i landet som man kan besøge i den dejlige juletid og her kan du finde masser af inspiration til din egen have. Havejulepynt er blevet et nyt ord vi er begyndt at bruge og det kan jeg sagtens forstå. For hvor er det da bare hyggeligt.

Jeg vil give et par fif og ideer til Pynt din have op til jul.

  • Sørg for at pynte tæt på huset så du kan nyde synet inde fra vinduet.
  • Gør noget ekstra specielt ved indgangspartiet, det er her du selv går ud og ind og det er her du skal tage imod alle dine julegæster gennem hele december måned.
  • Lav dekorationer og opstillinger med naturens egne materialer som mos, bark, grene, gran, kogler og mix lidt af dit eget julepynt som kan holde til at være udenfor.
  • Brug masser af smukke lyskæder på grene, træer og til at ligge imellem dine dekorationer og opstillinger.

 

julepynt i din have

Sådan skaber du julestemning udenfor.

Lav et overflødighedshorn af mos på dit havebord og pynt med kogler og små lanterner. Jeg har brugt hønsenet til at forme hornet med og beklædt det med skovmos viklet omkring med ståltråd.

julepynt din egen have

Her har jeg fundet et par gamle vinter ski og sæt en pude med en kop “kold” kaffe på en bænk ved mit havehus. Det bruges ikke men det ser så hyggeligt ud at man næsten har lyst til at sætte sig og nyde en kop varm kaffe.

vinterhygge i haven  julehygge i haven

Lav små opstillinger med glasklokker, kurve med kogler, grene der ligger tilfældigt på havebordet mellem havekrukker og lanterner.

julepynt i haven   pynt op i haven til jul

Rigtig god arbejdslyst i haven 🙂

 

 

Glædelig jul – d. 24 december

jul

Glædelig jul

Så kom dagen endelig. Dagen som vi har forberedt os til i lang tid med indkøbte julegaver, julepynt, hjemmelavet julekonfekt mm.
Huset er gjort klar til julegæster, julebordet er pyntet og and er sat i ovnen. Der begynder så småt at sprede sig en dejlig juleduft i huset af mad, gran og konfekt.

Det har været en fantastisk jul på Rosen-lund. Jeg vil sige et stort tak til alle jer der har fulgt julekalenderen jeg håber i har kunne bruge opskrifterne og dekorationerne. At det har givet jer inspiration til jeres jul.

Du og din familie ønskes en rigtig glædelig jul.

glædelig jul

Dagen før dagen – d. 23 december

god jul

Dagen før dagen, er du klar?

Så blev det lille juleaften og i morgen sidder vi alle ved aftensbordet prop mætte af alt den dejlige julemad. Næsten 2 måneders juleræs og julehygge som kombinere i morgen.
Hver år plejer at give et bud på en to do liste for der er så mage ting der skal være klar til i morgen og dagen i morgen skal ikke være alt for stresset. Husk at nyd den. Det er en rigtig god ide at uddelegere opgaver så du ikke står med det hele selv. Lad nogle af gæsterne stå for rødkålen, julesalaten eller ris a la mande mm.Her er et bud på huskelisten:–    Dæk julebordet og lav borddekorationen i dag.
–    
– Anden eller gåsen krydderes med rosmarin, salt, pepper og et
 styk citronskal dagen før som gør kødet mere mørt og saftigt.

– lav risengrøden til Ris a la mande
– mandelgaven pakkes ind

– Juletøjet findes frem til familien og stryges

– Lav rødkålen i dag, den bliver kun bedre af at stå en dag eller to
– Skræl kartofler og stil dem i en stor skål med vand i køleskabet.

– Kog kartofler til brune kartofler.

– Find skåle og fade frem der skal bruges til julemiddagen.
 
Hvad mere plejer du lave dagen før???

Rigtig god lille juleaften 🙂

lille juleaften

Lidt billeder fra mit julehjem – d. 22 december

mit hjem

Mit Julehjem.

Jeg vil tage jer på en lille rundtur i mit julehjem.

Gården har vi købt af mine forældre, så jeg er selv vokset op på gården. Det giver en masser dejlige barndoms minder men også en process med at gøre op med sig selv, at ting ikke nødvendigvis behøver at stå samme sted som de gjorde da mine forældre boede her. Det kan godt være svært nogen gange at fælde et træ, en busk, lave om på rækkefølgen med bestik i køkkenskuffen, for alt har et lille minde eller den plads det altid har haft 🙂

Her er et lille kig ind i mit julehjem 🙂

mit julehjem

mit hj

mit hjem

mit køkken

vitrineskab

min julestue

Til bordkort eller bare til pynt – d. 21 december

fold ud kræmmerhuse

Søde Kræmmerhuse

Måske har du allerede styr på julebordet men måske bare lige mangler nogle søde og nemme bordkort. De fine fold ud kræmmerhuser er så søde og du kan gemme lidt julegodter til hver gæst som de kan bringe med sig hjem. Kræmmerhusene er også rigtig fine og pynte med nodepapir og blonder og læg dem til pynt på et fad. Jeg synes sagtens de kan pynte året rundt. De vil også være fine til påske med et lille påske motiv på og chokolade indeni til en veninde.

kræmmerhus

kræmmerhus til bordkort

Fold ud kræmmerhus KUN 15 kr.

Lækker sukkerblanding til æbleskiver – d. 20 december

vaniljesukker

Vanilje sukker med kanel

vanillesukker

I dag får i et lille tip til en rigtig sød værtinde gave eller bare til dig selv som du kan nyde på pandekager, æbleskiver eller havregrøden om morgen. Det er faktisk meget simpel men alligevel kan jeg ikke selv undvære den og sukkerblandingen står altid på køkkenhylde i et lille gammeldags marmeladeglas.

Sådan gør du:

ca. 4 dl Økologisk brun sukker

en halv økologisk vanilje stang

1 lille tsk. kanel

Blend det hele sammen i en lille blender også den halve vaniljestang og ikke for fint. Der må godt se lidt rustikt ud 🙂

Hæld sukkerblandingen på et sødt lille glas.

 

Sirupkage – Opskrift på lækker julekage

opskrift på sirupkage
Julekalender d. 19 december
Sirupkage – Opskrift på lækker julekage

Sirup kage vækker mange juleminder frem os mig. Det er en dejlig blød og svampet julekage som vi tit bagte i vores familie. Den er perfekt at server for julegæster.

sirupkage
Sirupskage med mandel creme.

Du skal bruge:
250 g brun farin
65 g smør
500g mel
1 æg
250 mørk sirup
1 ½tsk kanel
1 tsk natron
½ tsk nelliker
Reven skal af en økologisk appelsin
2 ½ da kærnemælk

Mandel creme:
ca. 100 g smør
ca. 150 g flormelis
Smag efter med mandel essens. Hvis der ønskes større mængde creme kom mere flormelis og smør i.

Rør smør med brun farin i, tilsæt æg og sirup. I en anden skål blander du mel med krydderier som derefter kommer i skålen med farin blandingen og tilsæt kærnemælken.
Hæld dejen i en smurt form og bag den ved 175 grader i ca 40 min.

Når kagen er færdig og har kølet af på en rist skærere du kagen over og lægger den sammen med creme.

sirup julekage

brødkrans med stjerneanis og kanel – d. 18 december

lav en brødkrans

Smuk brødkrans

brødkrans

Jeg har tit bagt kager og brød til at stå til pynt under mine glasklokker og fade i køkkenet. Jeg synes det er så dekorativt. Og i år skal denne brød krans hænge i mit køkkenvindue. Jeg har bagt en helt alm. Brød dej som jeg har formet som en krans. Form kransen i den størrelse du ønsker og klip i kransen med en saks for at gøre kransen mere rustik.  Jeg har pyntet kransen med stjerneanis og kanel stænger så den også dufter af jul. Jeg har ladet brødkransen hæve og bage i ovnen som har stået i opskriften. Du kan bruge en hvilken som helst brød dej. Husk at lade kransen tørre på en rist så den kan holde til at blive hængt op efter nogle dage

brødkrans med kanel

julekrans

brød julekrans

Dørslag med lys – d. 17december

dørslag

Julepynt i køkkenet

Når det er jul skal der også pyntes i køkkenet. Viskestykker og grydelapper bliver skiftet ud med julemotiver og der skal hænges en krans op i køkkenvinduet og selvfølgelig skal der også laves en sød køkkendekoration. En enkel og sød juledekoration til at stå på køkkenbordet som kan lyse op i den dejlige juletid.

jul i dørslag

og hvorfor ikke bruge noget man allerede har i køkkenet, så her har jeg brugt mit dørslag

Læg kogler, klementiner, appelsiner, kanel og lidt grønt ned i dørslaget og sæt søde små lys clips på kanten af dørslaget. En rigtig sød og enkel juledekoration til køkkenet.

dørslag med bedelys

dørslag med pynt