Pynt et stor flot julefad

julestilleben

Julekalender d. 3 december 2017

Pynt et stor flot julefad

Pynt et stor flot julefad

Skab julestemning i dit julehjem med smukke juleopstillinger på fade, bakker og stil det til pynt på kommoden, vindueskarmen mm. Denne opstilling er lavet på det store sølv fad fra Riviera Maison, men det kan også sagtens overføres til fx. skænken og lav et flot jule stilleben. Kombiner dit yndlings julepynt med vaser med blomster i, lysestager, kogler og masser af levende lys.

Her på videoen viser jeg hvordan jeg pynter det store flotte sølv fad fra Riviera maison med flotte lysestager og de smukke juletræer. Jeg elsker de fine juletræer der er kommet i år fra Riviera Maison. De er perfekt til at give julestemning og så smider de ikke nåle og kan bruges igen til næste jul. Jeg har derudover pyntet med mini kogler, alm. kogler og selvfølgelig julesne 🙂

Lys i mørket med smukke lysestager

Julekalender d. 2 december 2017

Lys i mørket med smukke lysestager

Lys i mørket med smukke lysestager

I denne dejlige mørke juletid giver det masser af hygge og varme i din boligindretning at pynte med smukke lysestager. Jeg har her fundet nogle af mine favorit lysestager som jeg synes giver et hyggeligt lysskær eller ser så fine ud når de pynter på et fad.

julefad med lys

Når du pynter med lysestager giver det en fantastisk effekt når du bruger flere lysestager med forskellige mønstre, størrelser og varianter. Jeg har valgt en stor hvid træbakke med sort skrift i bunden, jeg har valgt at holde det meget simpel med høje sølv lysestager til bloklys, fyrfadsstager i sølv / guld look. Jeg har brugt en gammel sodavandsflaske som er et loppefund og sat en gran gren i flasken. Jeg har brugt de små fine juletræer  og mini kogler fra Riviera Maison

Den fine bakke er perfekt til at stå til pynt på kommoden, sofabordet eller spisebordet.

bakke med lysestager

Ha en dejlig dag 🙂

Nem og hurtig adventsdekoration på fad

adventsdekoration

Julekalender d. 1 december 2017

Nem og hurtig adventsdekoration på fad

Se video hvordan du laver en enkel og naturlig adventsdekoration på fad.

Hjertelig velkommen til Rosen-lunds julekalender. Vi går en dejlig julemåned i møde og med Rosen-lunds julekalender får du masser af juleinspiration. Hver dag frem til d. 24 får du inspiration, en opskrift, indretningstips mm. ind i din mailboks hvis du er til meldt vores nyhedsbrev som kan gøres på forsiden (www.rosen-lund.dk) i bunden eller du kan følge med her på Rosen-lunds blog.

D. 1 advent er lige om hjørnet og hvis du stadig lige mangler adventsdekorationen viser jeg er en nem og hurtig adventsdekoration på fad. Jeg har brugt et firkantet zinkfad men du kan sagtens bruge et rundt eller aflangt eller hvad nu du har i gemmeren. Jeg har brugt lidt ler som jeg har lagt to steder på fadet hvor jeg stikker lidt gran og enebær i, derefter har jeg lagt lidt pudemos og alm. skovmos, husløg, små mini kogler fra Riviera Maison. Jeg har lagt lidt grene på tværs af zink fadet hvorpå jeg tilfældigt ligger den fine zink stjerne ranke på som giver en rigtig stemning på zink fadet.

Så er vi klar til at tænde det første lys i adventskransen.

adventskrans på fad

Ha en dejlig og hyggelig  1 advent 🙂

 

 

Karamel – Hjemmelavet karamel af kondenseret mælk

Opskrift på lækker hjemmelavet karamelcreme af kondenseret mælk.

Karamel - Hjemmelavet karamel af kondenseret mælk

Det er virkelig nemt at lave den lækreste bløde karamel af kondenseret mælk. Et glas karamel får hurtige ben at gå på her hjemme. Den lækre karamel kan bruges til hjemmelavet karameller, fyldte chokolader med karamel, karamel på kiks, til brød og kager, is, på æblebåde mm. og vigtigst af er det virkelig nemt, du skal faktisk næsten ikke gøre noget.

Opskrift på Dulce de Leche/karamel

1 dåse kondenseret mælk. Jeg købte den fra Nestle i Bilka.

Fyld en gryde med vand og sæt dåsen med kondenseret mælk ned i vandet så det dækker dåsen. Jeg kom den kondenseret mælk i et rent syltetøjsglas så kan jeg nemmere se når karamellen har den rigtige farve. Bring vandet i kog og lad det småkoge under låg i ca. 3 timer.
Tjek at dåsen er dækket med vand hele tiden.
Når tiden er gået tages dåsen op og skal herefter køle af i ca. 1 time inden den kan åbnes og så har du den lækreste karamel.

karmel

Glædelig jul

tanja rosenlund

Julekalender d. 24 december 2016

Du ønskes en rigtig glædelig jul

Så er dagen endelig kommet hvor vi i aften skal spise os prop mætte i den dejlige julemad, nyde julepynten og juletræet. Nogle dejlige stille juledage venter forud hvor alt bare foregår helt stille og roligt. Nærvær og hygge med familien og det er her, der tit bliver skabt nye hyggelige minder. Vi har en pige her i huset hvor det bliver første år hun får besøg af julemanden, så vi er meget spændt på hendes reaktion og det kommer helt sikkert med i mindebogen 🙂

Jeg vil gerne sige et stort og varmt tak til jer alle som har været på besøg i gårdbutikken, handlet i netbutikken, fulgt med på bloggen, følger os på Facebook og Instagram. Det varmer og vi læser med stor fornøjelse jeres kommentere og alle de skønne billeder i sender til os af ting i har malet med kalkmaling eller hvordan i har pyntet med vores brugskunst i jeres bolig. Det er så inspirerende for os alle sammen.

Jeg glæder mig til et nyt spændende år i Rosen-lund og kan allerede nu løsne julesløjfen lidt og fortælle der kommer en spændende udlandsk forhandler som vi er meget spændt på,  det høre i snart mere om 🙂

Nu må jeg hellere komme hen og få lavet det sidste julemad færdig

Du og din familie ønskes en rigtig glæde jul og et lykkebringende nytår

Glædelig jul ønskes du af Tanja Lund

hvid jul

 

Dagen før dagen har du husket det hele?

lille juleaften

Julekalender d. 23 december

Så er det dagen før dagen og måske er du ved at gøre klar til i morgen aften.

pynt julebord

Igen i år giver jeg et bud på en to do liste du kan sørge for i god tid for at dagen i morgen ikke skal være alt for stresset. Husk endelig at nyde den. Det er en rigtig god ide at uddelegere opgaver så du ikke står med det hele selv. Lad nogle af gæsterne stå for rødkålen, julesalaten eller ris a la mande mm. Det giver mere overskud og der skal også være tid til hygge mens man forbereder sig til juleaften.

Her er et bud på hvad du og familien kan lave i dag.

– Dæk julebordet og lav borddekorationen i dag.

– Anden eller gåsen krydderes med rosmarin, salt, peber og et
styk citronskal dagen før som gør kødet mere mørt og saftigt.

– lav risengrøden til Ris a la mande. Den kan faktisk laves to dage før.

– Mandelgaven pakkes ind

– Juletøjet findes frem til familien og stryges

– Lav rødkålen i dag, den bliver kun bedre af at stå en dag eller to

– Skræl kartofler og pil kartofler til brune kartofler og stil dem i en stor skål med vand i køleskabet.

– Find skåle og fade frem der skal bruges til julemiddagen.

Ha en dejlig lille juleaften

Juleudsmykning

julepyntning

Julekalender d. 22 december 2016

Juleudsmykning

Nu er juleaften endelig nær og der er ved at falde lidt ro på med butikken så det er nu jeg går og nusser med det sidste juleudsmykning i mit hjem ude og inde. Jeg elsker at lave små hyggelige juleopstillinger og jeg kan sagtens finde på at lave om på det par gange og flytte det et andet sted hen, så dagen i dag bliver brugt med en kop tafelgut te i hånden og få pynte det sidste jul. Vindueskarmene, små opstillinger på fade og bakker til køkkenet, kommoden, sofabordet mm. Hvor er det bare hyggeligt 🙂

jul maileg

julepynt

jul i køkkenet

DIY Notesbog med kalkmaling

notesbog

Julekalender d. 21 december 2016

DIY Notesbog med kalkmaling

DIY Notesbog med kalkmaling

I dag vil jeg vise jer en rigtig sød hjemmelavet notesbog som jeg har lavet. Jeg synes notesbogen er en rigtig sød værtindegave at give her i julen. Notesbogen kan bruges som en dagbog, adressebog, opskriftsbog eller til at skrive små søde citater og ordsprog som man falder over i magasiner, bøger mm.

Notesbogen er helt rå og jeg har derfor valgt at male bogen med kalkmaling og sat et sødt vintage kort på mens bogen stadig er våd fra kalkmalingen. Når malingen er tør er den pyntet med bånd, en lille knap. Der er masser af muligheder for hvordan notesbogen skal pyntes. Det kan være du selv har noget fint papir, serviet eller gavepapir som kunne bruges i stedet for et kort.

lav selv notesbog

Notesbog+kor+kalkmaling+pynt kan købes inde på hjemmesiden HER:

Rigtig god arbejdslyst

Opskrift på lækker julepunch

Julekalender d. 20 december 2016

Opskrift på lækker julepunch

Opskrift på lækker julepunch

Endelig er det ikke noget vi har gjort meget i – julepunch. Men i år skal vi prøve at servere et glas kold julepunch til vores julegæster når de ankommer juleaften i stedet for en kop kaffe eller tafelgut te som vi tit får imens maden bliver klar og vi sidder og snakker. Jeg tror faktisk det kunne være rigtigt hyggeligt og jeg har tænkt mig at servere min julepunch i den fine saftdispencer som vi havde i netbutikken i sommers. Jeg ved der er rigtigt mange af jer der også har købt den så synes det kunne være hyggeligt ikke kun at bruge den om sommeren til saft og kølige sommerdrikke men også her i den dejlige juletid.

Du skal bruge:

2 røde æbler, skåret i både
1 appelsin
1 citron
3 kanelstænger
5 kopper æblecider
1/2 kop appelsinjuice
1 flaske økologisk rødvin
1 kop brandy/cognac
danskvand
isterninger
Skær æblerne i både og appelsin og citron i tynde skiver.
Tilsæt æble skiver, orange skiver, citronskiver og kanelstænger i en gryde eller saftdispencer og fyld med æble cider, appelsinjuice, vin og cognac. Lad eventuelt stå i et par timer.
Lige før servering, fyld med is og tilsæt den nødvendige mængde danskvand. Smag til og kom evt. mere danskvand i.

julepunch

lav selv julepunch

Velbekomme

Juledekoration på tromme

Julekalender d. 19 december 2016

Juledekoration på tromme

Juledekoration på tromme

I dag vil jeg vise jer en enkel og rigtigt hyggelig juledekoration på en fin hvid juletromme. Hvis du mangler en juledekoration til at pynte på kommoden eller sofabordet til julen så er de fine trommer så søde og pynte på. Jeg har sat et stykke papir i bunden på trommen så jeg kan bruge den efter julen og hvor der ikke er pletter på fra lerret. Jeg har sat en klump ler så lyset har noget at sidde fast i og pyntet med lidt grønt. En enkel naturli juledekoration på en vintage juletromme.

juledekoration

De fine trommer fra Chic Antique er også rigtig fine og pynte på kommoden, på et trappe trin, på gulvet mm. Læg lidt kogler og lidt grønt sammen med trommerne.