Opskrift på Chili con carne
På en lidt kold og regnfuld aften er der ikke noget bedre end en let krydret ret som står og simre på komfuret. Jeg synes bestemt det er en af de bedste opskrifter på chili con carne og derfor skal den deles med alle jer. Jeg har lavet denne opskrift i en lettere børneudgave så den ikke bliver for stærk men der er stadig masser af kraft og smag i den. Du tilsætter bare mere chili hvis du ønsker den stærkere men jeg synes faktisk at børneudgaven af chili con carne heller ikke er så tosset – Og så er det et sikkert hit hos børnene når man siger der er chokolade i retten 🙂 Lav rigelig af chili con carne så der er til to dage. Vi fik den, den første dag med creme fraise og lune nachos til og på anden dagen fik vi chili con carne med ris til.
1 tsk kanel
1 tsk spidskommen
1 tsk tørret koriander
1 tsk tørret chili flager ( i voksenudgave brug frisk chili)
4 spsk god olivenolie
350 g hakket oksekød
4 spsk finthakkede soltørrede tomater
1 stor løg
2 fed hvidløg
1 dl fond fx. kalve eller oksefond
1 dåse hakkede tomater
1 dåse kidney bønner
1 dåse chili bønner
30-40 g mørk chokolade
Salt & peber
Varm olien op i en gryde og tilsæt alle krydderierne og svits dem af i gryden. (kanel, spidskommen, koriander, chili) derefter put hvidløg og løg i. Når løgene er gylden og klar tilsætter du oksekødet og brun kødet. Tilsæt derefter flåde tomater, soltørret tomater, fond og læg låg på gryden og lad det simre en halv times tid. Slut af med chokolade, bønner og salt og peber. Lad den simre i 5-10 min og så er den klar til at server til familien.
Velbekomme 🙂