Chokoladekage i kop – på kun 5 min

Chokoladekage i kop – på kun 5 min. Det lyder næsten for godt til at være sandt men den er nu rigtigt nok. Hvis du pludselig får uventet gæster og mangler noget sødt at servere så er det virkelig nemt at bage kage i kop. Det kan endelig være hvilken som helst kage du har lyst til men chokoladekage kan alle vel næsten lide 🙂

Chokoladekage i kop - på kun 5 min

Det tager ca. 3 minutter og blande alle ingredienserne i koppen og så 2 minutter i mikroovn. Det er virkelig nemt. Gør lidt ekstra ud af at pynte kagen i koppen og servere den på en sød bakke. Brug en dekorativ kop og pynt evt. med forsting, glasur, chokoladeflødeskum, hakket chokoladestykker, nødder mm.

Jeg har brugt de fine kopper fra RivieraMaison. Der er mange smukke og dekorative glas og kopper at vælge imellem. Jeg har pyntet chokoladekagen med frosting, smeltet chokolade og pyntet med mynteblade og skrabet chokolade.

Ingredienser til 1 kopkage

1 spsk smør
3 spsk hvedemel
3 spsk sukker
2 spsk kakao
1 tsk vanillesukker
1 tsk bagepulver
1 nip salt
3 spsk mælk

cake in a cup

Kom smørret i koppen og smelt det i mikroovnen. Kom alle ingredienserne ned i koppen til det smeltet smør. Rør dejen godt sammen og bag koppen i mikroovnen med fuld effekt i ca. 2 min. Helst ikke mere da kagen hurtig kan blive for tør i koppen. Lad kagen køle af og pynt den med frosting.

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *