Blog

En tur i haven

Jeg synes det er en dejlig måde og slutte dagen af på med en tur i haven og vande blomster. Hver dag ser man en ny blomst der har folde sig mere ud og for hver dag der går bliver mine agurker større og større. Det er nu dejligt at med følge med i.
I dag har jeg haft mit kamera med så i også kan se med 🙂
 Jeg tog stiklinger af min store duft pelargonie for ca en måneds tid siden og de nye pelargonier bliver større og større.
Rigtig god aften
Kærlig hilsen Tanja

Sommer dessert når det er bedst

Der er ikke noget bedre end den første rabarberkompot og jeg fik lavet en rigtig stor potion. Vi spiser det til morgenmad med græsk yoghurt, til desserter som pandekager og så fik jeg prøvet rabarbertrifli for første gang -og ja det kan varmt anbefales 🙂
Jeg har skiftet med rabarberkompot, creme, lidt makroner og sluttet af med jordbær og fløde.
Opskrift på cremen: 

2 æggeblommer – evt. pasteuriserede
3 spsk sukker
1 spsk majsstivelse
    1⁄4 liter sødmælk
1⁄4 liter piskefløde
    150 g letknuste makroner

Rigtig god fornøjelse 
 
Med venlig hilsen Tanja

Kalk maling nu hos Rosen-lund

Så fik jeg endelig den skønne skønne maling fra Jeanne d´Arc Living nemlig Vintage Paint.
Malingen klæber til næsten alle overflader UDEN forarbejde – det er da nemt 🙂
om det så er malet i forvejen eller ej. Bejset, plastik, glas, stof eller træ.
 Det er lige noget for mig…

 

 Vintage Paint er velegnet til møbler og gulve. Det giver det smukke originale, matte, kalkede udseende, som mange gamle fine møbler har. Malingen klæber til næsten alle overflader uden forarbejde. Malingen er vandbaseret og miljøvenlig.

køb KALK MALING

 Her er hele stolen malet med Vintage Paint også stoffet. Slut af med at give møblet og stoffet en voks. Voksen er med til at blødgøre stoffet og giver et beskyttende lag.
Mal bare løs…
Kærlig hilsen Tanja 🙂

1000 Tak til alle jer der kiggede forbi

Det har været to helt fantastiske dage i weekenden – lørdag var vejret med os, søndag var en blandet dag med lidt byger men vigtigst var det og få hilst på nye og gamle kunder.
 
Haven var pyntet op med brugskunst og blomster og der blev taget godt imod det nye havegrej fra Burgon & ball.
 
Jeg har lagt lidt billeder ind fra haven…
Rigtig god dag

Havearrangement d. 10 & 11 Maj kl. 11-16

Vi er i fuld gang med at gøre klar til vores havearrangement til lørdag og søndag, så mangler vi bare lidt bedre vejr 🙂
 
vi holder igen i år et hyggeligt og nostalgisk havearrangement i gårdbutikken. Haven vil være pyntet op med brugskunst og loppefund til udelivet og der vil være masser af blomster til haven og krukker farverige stauder, duftende krydderurter og roser

– Inspiration til udelivet
– Masser af gode tilbud på brugskunst og havegrej
– Lækre kvalitets haveredskaber fra Burgon & Ball
– Kaffe og kage kan nydes i haven.
 
Håber vi ses 🙂

Opsætning af svær wallsticker

Jeg har haft flere der har spurgt om jeg ikke kunne beskrive hvordan jeg sætter nogle af de svære wallstickers op – så her har jeg været i gang med en af de store wallstickers med fine krummerlurer som gør det lidt svære.
Vi laver  alle vores wallstickers selv, så når de bliver bestilt i netbutikken eller gårdbutikken sætter vi maskinen i gang så vores kunder ALTID får en ny lavet wallsticker og ikke en der har lagt på lager. Derfor skal wallstickers forudbestilles inden du evt. besøger os i gårdbutikken så vi kan have den klar til dig, da vi ikke har dem liggende i butikken. Vi har jo efterhånden så mange, så det er næsten umuligt at vise dem alle i butikken.
 
Tips:
 
– Husk at der er forskel på skrifttyper – en tynd skrifttype med tynde streger er svære og sætte op end en fed skrifttype.
 
– Det tager tid og sætte wallsticker op, så sæt aldrig en wallsticker op inden du fx skal have gæster og har travlt – så vil det gå galt 🙂 Det er en god ide og være to, især til de store wallstickers for man kan godt blive øm i armene og så er det rart og have en der kan tage over. 
– Har du ikke bestilt en folieskraber på hjemmesiden så kan et dankort sagtens bruges. 
 
– Er du i tvivl om wallstickeren kan sidde på din væg, så skriv en mail til os og få tilsendt en lille gratis tester. Jo glattere overfladen er jo nemmere. Vi fraråder vandskurede og rå murstensvægge. Har dog kunder der haft held med vandskurede vægge men det er besværligt.

 1. Her har vi så wallstickeren 🙂 Det der gør den svær og sætte op er de tynde streger i krummelureren (dekorationen) Men start med at skrabe oven på wallstickeren, som den ligger her.
 2. Nu skal vi have wallstickeren over på det mælkehvide papir. Jeg plejer og vende wallstickeren på hovedet med teksten ned mod bordet og fjern det hvide papir – stille og roligt. Hvis der er et bogstav der bliver siddende på papiret, så tag papiret tilbage på bogstavet som ikke vil med og tryk lidt hårdere med hånden så det følger med igen. Det er vigtigt du holder øje med at alt følger med så der ikke er noget der går i stykker.
 3. Når hele wallstickeren er kommet fra papiret så sætter du hele wallstickeren op på væggen hvor du vil have den til at sidde. Skrab først med folieskraber og brug derefter dine hænder til at mase og trykke på bogstaverne og krummerlurer ind mod væggen.
 4. Så er du klar til at tage det mælkehvide papir fra væggen så det kun er wallstickeren der sidder tilbage. Tag forsigtigt i det ene hjørne og tag wallstickeren skrå. Brug en nål til de tynde streger i krummerlureren. De er så tynde så de skal løsnes fra det klisteret mælkehvide papir og trykkes op på væggen med din finger.
5. Sørg for at få alt med – her på billedet er der en lille firkant som ikke kom med på wallstickeren i krummerlureren. Rul papiret tilbage så den lille firkant kommer til at sidde hvor den skal og tryk den fast med hånden og rul papiret igen.
 
 6. Så blev den lille firkant på sin plads. Fordi den bliver skåret er at to krummerlurer mødes og maskinen skære hver del ud, så derfor vil der komme den lille firkant mellem de to krummerlurer
 7. Halv færdig 🙂 Her kan det ses at jeg tager papiret af wallstickeren lidt skævt. Det er nemmest.
 8. Nyd det færdige resultat, det er bestemt hele besværet værd – synes i ik? 🙂
9. Ja, så hvis den dag kommer hvor der skal males eller du bliver træt af wallstickeren og der skal en ny op, så piller du den af med fingeren. Hvis den sidder godt fast på fx et møbel har jeg før brugt en hårtørre og varmet folien lidt, så slipper den bedre.
Rigtig god fornøjelse
 HUSK: 
Grundet den store variation i overflader og brugerens fremgangsmåde kan Rosen-lund ikke holdes ansvarlig for evt. problemer ved opsætning eller nedtagning og beløbet bliver ikke refundere ved sådanne tilfælde.
Hvis der er et enkelt bogstav der går i stykker under opsætning vil vi selvfølgelig rigtig gerne hjælpe med et nyt gratis. Skriv en mail med dit ordrenummer og hvilken bogstav/bogstaver der skal laves.