Hvis du har lavendel i haven så udnyt deres dejlige duft i din bolig. De er både fine og pynte med på en bakke i en sød opstilling eller hæng en dekorativt op på en lille knage. Jeg skal bruge en på badeværelset som skal ligge til pynt og dufte derinde på mit fad med saltskrub og badesalt. Ellers vil de også være fine i klædeskabet i soveværelset eller på et zinkfad. Hvis du med tiden synes de mister duften skal du bare nulre dem lidt så dufter de dejligt skønt igen. Når du skal klippe lavendel til din Bouteilles er det en god ide at klippe dem om morgen eller først på formiddagen. Så har de fået mest fugt fra natten og knækker ikke så nemt når du skal binde med dem. Har de fået sol en hel dag er de mere tørre og knækkere nemmere.
Lavendel er blevet brugt som ingrediens i kosmetik i århundrede og den virkning er blevet godt gennemprøvet. De masser af gode egenskaber, de er milde for huden og de virker beroligende og afslappende.
Sådan laver du en Bouteilles
Du skal bruge: Lavendel stilke, saks og smal bånd ca. 1,5 meter.
1. Du skal bruge ca. 20-40 stilke lavendel. Det går and på hvor tyk og kraftig din bouteilles skal være. Fjerne blade og de nederst lavendelblomst der er på stilkene. Jeg har brugt 38 lavendelstilke og fletter med to stilke af gangen når den er så stor.
2. Samle lavendelen til en buket og bind dem sammen med en lille knude. Bøj alle stilkene under blomsterhovederne, der hvor båndet er bundet omkring.
3. Den lange ende af båndet skal du flette med. Start med at flette. Båndet skal flettes over hver anden stilk og under hver anden stilk. Sørg for at holde styr på stilkene og sørg for at holde båndet stramt. Det kræver lidt tålmodighed og lidt øvelse. Mine Boruteilles er heller ikke helt som jeg vil have dem endnu men med lidt mere øvelse så er den der 🙂
4. Når du er kommet forbi den tykke del af blomsterne skal du afslutte din Bouteilles. Det gør du ved at tage fat i den korte ende af båndet der ligger inde mellem lavendlerene. Jeg plejer at binde en knude her for at være sikker på det holder. Du kan også lade båndet ligge fladt til stilkene mens du vikler båndet omkring stilke og laver et håndtag og slut af med en lille knude. Klip stilkene af i en passende længde.
Du kan pynte din bouteilles med en lille sløjfe og et par lavendel blomster.
Se den lille video hvor jeg binder lidt af Bouteilles