Opskrift på bradepandekage med æbler

æblekage

Super lækker opskrift på bradepandekage med æbler som smager fantastisk og som er nem at lave og fryse ned så du altid kan tage en lækker æblekage op når der kommer gæster. Jeg har så bare valgt at lave min æblekage i de sødeste muffinforme i latte farve istedet for i en bradepande.

Opskrift på bradepandekage med æbler

Opskrift på bradepandekage med æbler

300 g smør / margarine
225 g melis
4 æg
500 g mel
6 tsk bagepulver
1 dl sødmælk
6 æbler i tynde skiver

 Margarine røres blødt og sukker drysses i. Æggene røres i, ét ad gangen. Mel og bagepulver sigtes sammen og blandes i skiftevis med mælken. Dejen bredes ud i en smurt bradepande.

Æblerne vaskes. Kernehusene bores ud. Æblerne skæres i tynde skiver, der lægges tæt på dejen. Sukker og vanille drysses over.

Kagen stilles i forvarmet ovn og bages i ca. 45 minutter ved 200 grader.

Afkøles 10 min., hvorefter bradepanden fjernes.
Serveres evt. med cremefraiche rørt op med vanillesukker.

brædepandekage med æbler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *