Den bedste pastaret med cremet parmesan sauce – nemt og hurtigt

Her får du opskriften på en super nem og toplækker pastaret med kylling og dejlig cremet parmesan, flødesauce. Her får du opskriften på en virkelig lækker hverdagsret som kan laves på 30 minutter. Nogen gange må det gerne være lækkert og hurtigt at lave. Hæld et kold glas hvidvin op i et smukt vinglas og nyd vinenen mens du laver denne lækre italiensk pastaret og gør endelig lidt ekstra ud af serveringen når pastaretten skal serveres. Server retten på en flot pastatallerken fra Riviera Maison. Det fuldender oplevelsen og smagen på en ellers meget simpel pastaret med kylling.

Opskrift (til 4 pers)

400 g. frisk pasta
300 g. kyllingfilet
olie til stegning
2 fed hvidløg
200 g. champignoner
200 g. frisk spinat
1 dl hvidvin
1 1/2 fløde
2 dl vand
1 tsk oregano
1 tsk timian
1 dl revet parmesan
salt
peber

Til servering
Revet parmesan
frisk basilikum.

Sæt pastaen til kogning i letsaltet vand.

Skær kylling i tern og brun den i en stor gryde med olivenolie eller smør. Hak hvidløg og skær champignon i tynde skiver. Kom det sammen med kødet når kyllingen er let brun. Svits et par minutter og tilsæt spinat, hvidvin, fløde, vand, krydderier og parmesan. Lad det hele simre ca. 5 minutter. Dræn pastaen for vand og vend pastaen i den cremet parmesan sauce og lad det simre ca. 3 minutter. Server din lækre pastaret på en smuk pastatallerken med revet parmesan og frisk basilikum

Velbekomme!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *