Stenalderbrød

Min svigermor kom med dette lækre stenalderbrød og det smager fantastisk med lidt smør på, så synes i skal have opskriften.
 

150 g mandler
150 g græskarkerner
100 g solsikkekerner
100 g hørfrø
100 g sesamfrø
½ dl rapsolie
5 æg
Lidt salt
Det hele røres sammen og kommes i smurt form. Bages 1 time ved 160 grader.
Prøv evt. og komme lidt abrikos og dadler i, det kan også anbefales 🙂
Rigtig god weekend 🙂

10 december – Bag blødt rugbrød til julefrokosten


Jeg har lavet flere rugbrød men må sige denne opskrift på rugbrød er min yndlings, selvom det tager lidt tid så er det hele ventetiden værd. Så her får i opskriften på blødt og svampet rugbrød 🙂
 
 
Ingredienser:
     100 gram perlerug
    100 gram hel emmer (eller bare 100 gram perlerug mere)
    100 gram skårne rugkerner
    5 dl mørk øl
    1 1/2 dl surdej
    25 gram brændt maltmel
    10 gram gær
    1 1/2 spsk honning
    1 spsk salt
    400 gram rugmel
    200 gram hvedemel
    100 gram hørfrø
    ekstra 100 gram hvedemel til dagen derpå
    rapsolie til formen 
Vejledning:
Bland perlerug, hel emmer og skårne rugkerner i en skål og dæk det med vand et stykke over kernerne og stil skålen væk og overdæk den. Den skal du først bruges dagen efter. I en anden skål, blandes øl, surdej, gær, salt, maltmel og honning sammen. Derefter tilsættes rugmel, hørfrø og hvedemel, hvorefter dejen røres godt sammen i ca. 5 minutter.
Dæk skålen til og lad dejen arbejde natten over ved stuetemperatur.
Næste dag hældes vandet fra kernerne og sørg for at dræn dem godt. Derefter blandes kernerne i dejen og der tilsættes ydereligere 100 gram hvedemel. 
Rør det hele godt rundt og smør derefter en form med rapsolie og hæld dejen over i formen. Lad dejen efterhæve i ca. 2 timer. Hold øje med hvordan den vokser, det gælder om at få den i ovnen mens den hæver godt, hvis dejen når kanten på din form, så er det bare med at få den ind. 
Rugbrødet skal bage i 2 timer ved 180 grader i en forvarmet ovn på nederste rille, men ca. hver 20 minut, så skal den øverste skorpe vædes med vand. 
Det kan gøres med en forstøver eller ved at pensle dejen forsigtigt, bare giv den rigeligt. Det forhindrer skorpen i at blive for hård. Efter de første 25 minutter skal dejen også punkteres. Gør dette med en kødnål eller spids kniv, så brødet afgiver damp, hvilket forhindrer at den øverste skorpe falder af. Bemærk at det er svært at få rugbrødet til ikke at sprække bare lidt, men det gør nu ikke så meget. Når rugbrødet er færdig, pakkes det straks ind i vådt viskestykke og hviler mindst 2 timer, så det får lov til at sætte sig, men så er der ellers også serveret rigtig lækkert rugbrød til julefrokosten.
Kærlig hilsen Tanja 

Æblebrød

Blød og svampet æblebrød – Brødet skal hæve koldt natten over. Det er dejligt nemt, når der kommer gæster til morgenmad.
 
3 dl vand
2 dl yoghurt naturel
15g gær
1 spsk honning
1 spsk salt
75 g solsikkekerner eller andre kerner.
200g groft speltmel
500g hvedemel
 
ca 300g æble stykker
1 æg til pensling.
 
Dag1:
Kom vand og yoghurt naturel i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt honning og salt og rør kerner, speltmel og dernæst hvedemel i dejen lidt af gangen. Rør godt i dejen til den har en konsistens som en tyk havregrød. Stil den tildækket i køleskabet til næste dag.
 
Dag2:
Tag dejen ud af køleskabet. Put æbler stykker i og ælt dem godt rundt ind i dejen.
 
Form dejen til 2 brød. Dejen er lidt klistret og det skal den være. Lad brødene hæve tildækket et lunt sted i en time.
 
Tænd ovnen på 250 grader. Pensl brødene med sammenpisket æg og drys evt. med lidt kerner. Bag brødene i ca. 10 min. Skru ned til 200 grader og bag i yderligere ca. 20 minutter.
Bon appetit…

Opskrift på gode boller

Opskrift på gode boller

Der er ikke noget bedre end gode boller lækre svampet boller med en god marmelade på.

Her har jeg en super nem og hurtig opskrift på boller som jeg fik af min gamle skolelære da jeg gik på Havbro efterskole. – ja det er ved at være nogle år siden men opskriften er flittigt brugt siden da og selvom jeg tit har prøvet andre opskrifter på boller er jeg altid vendt tilbage til den gamle fra efterskolen. Så her får du opskriften og du kan jo nemt gøre bollerne endnu mere lækre med chokoladestykker, groft mel, kerner mm.

opskrift på ca. 10 boller

2,5 dl mælk (lunes)
1 pk. gær
2 æg
0,5 dl sukker
0,5 tsk. salt
150 g. margarine (smeltes)
12,5 dl. mel
Dejen hæver i 20 min.
Boller formes og hæver igen i 20 min. Pensles med æg og bages ved 200 grader i 12-15 min.

Du kan også gøre som jeg har gjort i mit køkken købe opskriften på gode boller som en wallsticker som du kan sætte op på en køkken låge. Det er både dekorativt men også meget praktisk. Så har man altid opskriften når der skal bages boller og er fri for at lede kogebøger igennem.

wallsticker gode boller
Velbekomme…

Opskrifter fra Æblernes dag

Nem og lækker æblekage med smuldre dej

Æbleblanding:
5-6 syrlige æbler, 1 spsk kanel, 6 spsk sukker

Smuldredej:

100 g smeltet smør/margarine, 3 dl havregryn, 1 dl sukker, 1 dl mel

Tænd ovnen på ca. 200°C. Skræl æblerne, del dem i både og fjern kernehusene. Læg æblebådene i en tærteform og drys med sukker og kanel.

Smelt smør/margarine og bland havregryn, melis og mel sammen med det smeltede smør/margarine.  Fordel smuldredejen over æblerne så de danner et låg.

Kagen bages i en forvarmet ovn i ca. 30. min. Smager godt med kold flødeskum eller creme fraiche rørt med vanillesukker.

 

 

Æble-blommemarmelade

1 kg blommer
1 kg æbler
3 dl vand
2 kanelstænger
1 kg syltesukker
Rens blommerne, pil stenene ud og skær dem i stykker.
Skræl æblerne, skær dem i både og fjern kernehusene.
Læg æbler, blommer, vand, kanelstænger i en gryde, og lad småkoge 5-10 min eller til æblerne er møre.
Tilsæt syltesukker, og kog yderligere 2 min.
Tag gryden af varmen, og skum nøje.
Hæld marmeladen på varme, rengjorte glas.
Sæt låg på og stil koldt.
Varm æblemost med kanel
Ingredienser
Ufiltreret æblemost
Kanelstænger
Hele nelliker
æbler i skiver
Opskrift
Kom æblemosten i en gryde med alle de andre ingredienser, og varm den op til lige før kogepunktet. Servér den rygende varm.

 

Æble Brød:

 

3 dl vand

 

2 dl. Yoghurt neutral

 

15 g. gær

 

1 spsk. flydende honning

 

1 spsk. salt

 

75 g solsikkekerner

 

200g groft speltmel

 

500g hvedemel.

 

 

ca 200g skåret æbler

 

1 æg til pensling.

 

 

Dag1

 

Kom vand og yoghurt i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt honning og salt og rør solsikkefrø,speltmel, og dernæst hvedemel i dejen lidt ad gangen. Rør godt i dejen til den har konsistens som tyk havregrød. Stil dejen tildækket i køleskabet til næste morgen (hvis du ikke har plads i køleskabet stil den i et kølig rum)

 

 

Dag2

 

Tag dejen ud af køleskabet. Kom æbler i og ælt dem godt i dejen.

 

Form dejen til 2 brød. Dejen er lidt klistret og det skal den være. Lad brødene hæve tildækket et lunt sted i ca. 1 time.

 

Tænd ovnen på 250grader. Pensel brødene med sammenpisket æg. Bag brødene i 10min. Skru ned til 200 grader og bag i yderligere ca. 20 minutter.