Blog

Design dit eget kagefad

Da vi var på messe i Sverige i August fandt jeg disse fittings så du nemt kan designe dine egne kageopsatser Jeg synes de er så fine så de måtte med hjem til butikken. På loppemarkeder kan du til ingen penge finde smukke tallerkner, skåle, kopper eller sovseskål som jeg har brugt til min kageopsats og selv sætte din kageopsats sammen.
 Perfekt til julekonfekt og julesmåkager
SÅDAN GØR DU:
Brug et 6-7mm glas eller diamantbor til din boremaskine og mål ud på dine tallerkner hvor midten er og bor forsigtigt hul. Hvis der er en lille revne i tallerknen så vil den med stor sandsynlighed gå i stykker når du bore i tallerknen.
Når du har boret hul i dine tallerkner samler du din kageopsats med Fittings. Der medfølger skrue og gummi skiver du kan lægge imellem tallerknerne. 
Rigtig god dag 🙂 
Kærlig hilsen Tanja
BEMÆRK: Alle vores kagefittings er desværre udsolgt

Der går noget tid med hende…

Ja hun bliver faktisk 1 måned i dag – det er selvfølgelig min skønne datter Madalina. Hold op tiden går hurtig med sådan en bette pige, så det går lidt ud over bloggen her også men det skal siges det er fantastisk at blive mor 🙂

Lige nu gøres julen klar i gårdbutikken og netbutikken og selvfølgelig julekalenderen som bliver vidst her på bloggen hver dag i december frem til juleaften. 
 Rigtig god aften…

Det var en fantastisk dag i går

Vi fejerer æblets dag i går og sikke en fantastisk dag. Det var en dag med nye og gamle kunder og det hele gik bare så stærkt så jeg nåede desværre ikke og få snakket med alle, men det var en dejlig dag med så mange glade mennesker og et skønt vejr hvor solen kiggede frem til os og folk sad og snakkede og spiste deres medbragte middagskaffe ude i det fri på tæpper eller på de opstillede borde/bænke sæt.
 
For første gang i år havde vi besøg af Mobilmost fra Skive. De har deres eget mosteri som de køre ud med og der blev mostet mere end 1000 liter most. 
Der blev selvfølgelig pyntet med æbler i gårdbutikken, så i får lige et par billeder… :0)
 Her er de i fuld gang med at lave æblemost…
Kærlig hilsen Tanja

Opskrifter fra Æblets dag

Æblebradepandekage
750g.æbler
350g.smør
300g.sukker
6 æg, delte
2tsk. vanillesukker
500 g.hvedemel
0.5tsk.bagepulver
1.5dl.mælk
Pynt: 2-3 spsk.perlesukker
 
Skræl æblerne og skær dem i tynde både.
Rør smør og sukker godt. Æggeblommer og vanillesukker røres i.
Pisk hviderne stive og vendes i dejen sammen med mel, bagepulver og mælk.
Kom dejen i en smurt bradepande, ca. 30×40 cm. Stik æblebådene skråt ned i dejen (det skal være tæt). Drys med perlesukker.
Bag kagen på midterste rille i ca. 1 time ved 175 grader C. alm. ovn.
Æble-blommemarmelade
1 kg blommer
1 kg æbler
3 dl vand
2 kanelstænger
2 timiankviste
1 kg sukker

Skold, flå og udsten blommerne. Skær dem i mindre stykker. Skræl æblerne, fjern kernerne, og skær æblerne i både. Bland blommer, æbler, vand, kanelstænger og timian i en gryde, og lad det simre under låg i 5-10 minutter. Tilsæt syltesukker, og kog i yderligere 2 minutter. Tag gryden af kogepladen, og skum af. Hæld marmeladen på varme, rengjorte glas. Luk dem tæt. Opbevares køligt.
 
Æble sirup
 4 dl friskpresset filtreret æblemost
1,5 dl lyst rørsukker
1 vanillestang
 
Kom æblemost og rørsukker i en gryde.
Kog ved jævn varme i 30-40 minutter til det tykner til en sirupsagtig konsistens. Skum gerne urenheder af under kogningen.
 
 
Æblebrød
3 dl vand
2 dl yoghurt naturel
15 g. gær
1 spsk honning
1 spsk salt
75 g. solsikkefrø
200 g groft speltmel
500g hvedemel
2-3 æbler
1 æg til pensling
solsikkefrø til drys.
Dag1.
Kom vand og yoghurt i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt honning og salt, solsikkefrø, speltmel og hvedemel i dejen lidt af gangen. Dejen skal have en konsistens som tyk havergrød. Stil dejen tildækket i køleskabet til næste dag.
 
Dag 2.
Tag dejen ud af køleskabet. Skær æbler i små stykker og ælt dem godt ind i dejen. Lad dejen hæve 1 time tildækket og bag dem 10 minutter på 250 grader, skru ned til 200 og bag dem i ca. 20 min.

Nem og lækker æblekage med smuldredej

Æbleblanding:
5-6 syrlige æbler
1 spsk kanel
6 spsk sukker

Smuldredej:
100 g smeltet smør/margarine
3 dl havregryn
1 dl sukker
1 dl mel

Tænd ovnen på ca. 200°C
Skræl æblerne, del dem i både og fjern kernehusene. Læg æblebådene i en tærteform og drys med sukker og kanel.
Smelt smør/margarine og bland havregryn, melis og mel sammen med det smeltede smør/margarine.  Fordel smuldredejen over æblerne så de danner et låg.
Kagen bages i en forvarmet ovn i ca. 30. min.
Smager godt med kold flødeskum eller creme fraiche rørt med vanillesukker.

Lun æblekage med fløde eller cremf. 
 
100 gr. margarine smeltes
blades med
85 gr. sukker = 1 dl.
60 gr. mel = 1 dl.
2 spsk. kartoffelmel
1 tsk. bagepulver
2 æg

Dejen kommes i et smurt ildfast fad
æbler efter skøn ca. 4-10 stk. rives og lægges oven på
drysses med kanelsukker og hakkede mandler eller nødder.

bages ca. 40 min ved 200 gr.

HUSK Æblets dag på lørdag

Æblets dag lørdag d. 14 september

Vi er i fuld gang med at gøre klar til æblets dag på lørdag. Hele familien hjælper til – der bliver bagt æblekager, brød, lavet æblesirup mm. og gårdbutikken bliver pyntet med æbler :0)Der kommer lokale kunstnere og udstiller. Bl.a. keramik, smykker, malerier mm.

 
På lørdag kommer Mobilmost hvor du har mulighed for at få presset dine egne æbler. Du skal medbringe ca. 40kg æbler så hvis du ikke har nok selv så slå dig sammen med naboen hvis han har mange nedfaldsæbler. Ud af 1 kg æbler får du ca. 0,75 liter most, der herefter har ét års holdbarhed.
Priser:
Flaske 0,75 l incl. etiket 15,-
Bag in Box 3 l incl. etiket 45,-
Bag in Box 5 l incl. etiket 75,-
Håber vi ses til en rigtig hyggelig dag

Opskriftsbog nr. 2 fra Jeanne d´arc Living

Jeg fik en rigtig dejlig mail fra Jeanne d´Arc Living for en lille time siden. Det er med STOR glæde jeg kan præsentere den nye bog – nemlig den nye opskriftsbog
Det er den 2 opsamlingsbog, med de bedste opskrifter fra magasinet Jeanne d´Arc Living. Med lige så mange dejlige og nemme opskrifter, indbydende billeder og inspiration som den første bog.
Jeg har flittigt brugt min den første opskriftsbog så jeg er sikker på nummer 2 også vil blive brugt :0)Bogen kommer 15 November. 
Rigtig god julegave eller adventsgave til veninden eller mor.
PRIS KUN 149.-
Se bogen HER
https://www.rosen-lund.dk/Nyheder/Bogen%20-%20De%20bedste%20opskrifter%202%20fra%20Jeanne%20d%C2%B4Arc%20Living_i5360.html
Rigtig god Mandag… 🙂

Wallsticker med Blåbærmuffins

Indret dit køkken med wallsticker med blåbærmuffins.
Vores blåbærbuske masse producere blåbær i år, tror aldrig vi har haft så mange som i år – så det nydes selvfølgelig fyldt ud med bl.a. blåbærmuffins. Jeg har brugt opskriften som er lavet som wallsticker fra hjemmesiden Rosenlund.dk
Wallsticker opskrifter giver en rigtig hyggelig stemning i dit køkken og det er en nem måde og indrette og give dit køkken et nyt look. Wallstickers til køkkenet kan være wallstickers opskrifter, wallstickers tekster, køkken citater, køkken ord mm. Der er masser af muligheder med wallstickers i køkkenindretning.
 
2 æg
100g sukker
2 spsk græsk yoghurt
80g mel
1/2 tsk bagepulver
125 g blåbær.
Prøv også opskriften på Blåbær Smoothie 
Rigtig god weekend…

Messe billeder fra Ib Laursen

Her kommer lidt flere billeder fra Messen i Stokholm. Selvfølgelig skulle jeg forbi Ib Laursen, de har mange lækre ting så der blev også bestilt. Her er nogle af de varer som snart kommer på
 Dog varer det lidt længere tid før julevarerne kommer på hjemmesiden men synes grenen var så fin med de mange forskellige julekugler på.
 Hylden med spejlet og knager er også bestilt hjem… Hvis jeg ikke havde skrå vægge i soveværelset så skulle hylden her hænge over min seng
 De var slet ikke til at stå for de søde engle i hør kjole…. så de skulle helt klart med hjem til butikken.
Hattehylden her er allerede kommet ind på hjemmesiden. Også super fin i entreen, stuen, soveværelset eller i køkkenet
Rigtig god aften…