Julekalender d. 17 december 2017
Pynt med smukke juletrommer
Juletrommer, ja så bliver det næsten ikke mere julet. Vi har renoveret vores lille entre med lidt nyt tapet fra Jeanne d´arc Living. Det er så fint deres tapet med skrift på. Derudover har jeg pyntet med de smukke juletrommer fra Chic Antique. De er så flotte og store. Endelig nogle ordentlige store juletrommer så man nemt kan lave en julepyntning på gulvet. Det har jeg tit savnet, noget med noget volumen på så det ikke altid bliver så småt. Sammen med en stor tromme har jeg pyntet med et kunstig juletræ som også er fra Chic Antique. Vi går her frem og tilbage og hænger jakken op og tager den ned så et rigtig juletræ – nej det blev det ikke, men så er det godt at de er blevet så dygtige til at lave kunstig blomster og kranse mm.
Kærlig hilsen Tanja