Opskrifter med mynte

opskrift med mynte

Til vores havearrangement i Rosen-lunds gårdbutik har vi købt forskellige mynter hjem bl.a. jordbærmynte, chokolademynte, ananasmynte, æblemynte, ananas salvie mm. Rigtigt lækker og de kan bruges til rigtigt meget. Vi har fx lavet myntesirup, icetea med mynte og glasur med myntesirup til en lækker chokoladekage. Enkelte og nemme opskrifter men som smager fantastisk og giver et twist af friskhed og sødme i dine retter. 

Icetea med mynte

Der er ikke noget bedre end hjemmelavet icetea på en varm sommerdag. Her får du opskriften på icetea med friske mynte. 

6-8 te breve grøn te ( el. sort te)

1 liter kogende vand

2 spsk. sukker eller honning

saften af 1 lime

saften af 1 citron

2-3 håndfulde mynte.

Put tebreve ned i en kande og fyld den med 1 liter kogende vand. Lad det trække som er anvist på pakken ca 3-5 min. Tag tebrevene op af kanden og put sukker el. honning samt lime og citron. Put evt. lidt økologisk citron skal ned i kanden også. Lad det stå og trække i nogle timer indtil den er afkølet og si mynten fra. Server den iskold med isterninger og pynt med lidt mynte eller et par skiver citroner og lime.

icetea med mynte

ice tea opskrift

Opskrift på Myntesirup

2 dl vand

250 g rørsukker

Bladene fra ca 20 stænger mynte.

Hæld det hele i en gryde og lad blandingen koge uden låg i ca 15 – 25 min. ved middel varme. Pas på den ikke bliver for varm så kan myntesiruppen blive meget mørk. Når du tror siruppen er klar så hæld lidt op på en tallerken og lad det køle af så kan du nemmere se på siruppen om den har den rigtige tykkelse. Hæld myntesiruppen på søde marmeladeglas til lav et ekstra til værtindegave. Nyd din myntesirup i kager eller på morgenmaden.

myntesirup

sirup opskrift

Chokolade kage med mynteglasur 

450 g mel

450 g sukker

110 g margarine

75 g kakao

3 æg

3 dl kærnemælk

1 1/2 tsk. natron

1 1/2 tsk. bagepulver

1/2 tsk. vanillesukker

Margarine smeltes ved svag varme. Hæl smørret i en skål og røres godt sammen med sukker. Tilsæt æggene under stadig omrøring og et af gangen. Kærnemælken tilsættes (Du kan evt. bruge letmælk) De resterende ingredienser sigtes sammen med mel og det hele røres til en ensartet masse som hældes i en smurt bradepande. Bages ved 200grader i ca 15 min. Ovnen skal have den rette temperatur fra starten.

Glasur med myntesirup.

4 dl flormelis

4-5 tsk. myntesirup (smag til)

Pynt med friske mynteblade.

chokoladekage med mynteglasur

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *