Lækre Juleboller
Når jeg bager juleboller kommer hele huset til at dufte af jul. Duften af julebag med julens mange krydderier er en fantastisk duft, hvor er det bare en dejlig tid.
Her får i opskriften på de dejligst krydret juleboller, perfekt at server for familien på en advents søndag eller en dag når familien er kommet hjem fra skole og arbejde.
Det skal du bruge:
50 g gær
- 3 dl vand
- 1 tsk stødt kardemomme
- 1 tsk stødt nellike
- 1 tsk stødt kanel
- 85 g sukker
- 1 tsk groft salt
- 50 g smør – smeltet
- Ca 1 dl. Kærnemælk
- 2 æg
- 1 dl rosiner
- 775 g hvedemel
Rør gæren ud i lunkent vand og tilsæt krydderier. Tilsæt smør, kærnemælk, æg og mel og ælt dejen godt og til sidst tilsæt rosiner. Lad bolledejen hæve under et flot juleviskestykke i ca ½ time. Ælt dejen godt igennem og tilsæt evt. lidt mel. Form ca 15 boller og lad bollerne efterhæve ca ½ time inden de sættes i ovnen i 20 min ved 200grader.
Server dem lune med syltetøj til.

