Julekalender d. 24 dec

 Glædelig jul…
Så kom dagen endelig – juleanden er klar, bordet er dækket og juletræet er pyntet. Jeg har taget lidt billeder af vores julebord i år som er holdt i de grønne nuancer med selvfølgelig et twist af rødt i borddekorationen. Der skal heller ikke være for meget pynt så der ikke er plads til alt den lækre julemad.
 
Jeg vil gerne sige et stor og varmt Tak fordi du har fulgt med på bloggen, det betyder utroligt meget for mig. Jeg vil ønske dig og din familien en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår.
Vi ses igen i det nye år med masser af fornyet inspiration til boligen og haven…
Varme julehilsner fra Tanja
 
Glædelig jul…

Julekalender d. 23 dec.

Pynt hoveddøren…
 
Nu nærmer juleaften sig og i dag skal jeg have gjort pænt udenfor til når mine julegæster kommer i morgen. Døren skal pyntes, lanterner og havelys skal tændes, en sød lille opstilling med en gammel kælk og et lille juletræ med lys i skal frem.
De er så fine de rustikke klokker i pil – her har jeg taget en fyr gren med fine kogler på og bundet to klokker fast og pyntet dem med prismer og bånd.
Træskilt med god jul er også rigtigt fint og hænge på hoveddøren med en fyr gren eller blød enebær
Tænd op udenfor med med lys…
Kærlig hilsen Tanja

Julekalender d. 21 dec.

Bordkort til julebordet…
 
Jeg er selv så småt ved at planlægge hvordan julebordet skal se ud i år og ikke mindst hvordan jeg skal lave bordkort.
 
Her har jeg lavet et meget simpel kræmmerhus pyntet med en blomst og lidt blød ene – Bundet et sødt bånd omkring og sat vanillamærke i. Der skal ikke så meget til før det ser smukt ud – og så er det hurtigt og lave…
Kærlig hilsen Tanja

Julekalender d. 20 dec

Den skal du altså prøve…
1 fondue = 4 per.Stil krukken, med låg på, i et varmt vandbad i 10-15 minutter.
Rør godt rundt med en ske før servering.Dyp stykker af frisk frugt (banan, jordbær, æble, appelsin, bær, ananas, melon), eller småkager, croissant, sprødt brød eller tørret frugt (figner, mandler, nødder, hasselnødder).

Chokolade fonduen holder sig varm på bordet i mindst 45 minutter. Det anbefales at fonduen max opvarmes 3 – 4 gange efter brug første gang. Forbered et sortiment af frisk frugt og værdsæt kontrasten mellem kold og varm syrlighed og sødme.

 
Kærlig hilsen Tanja

Julekalender d. 18 dec.

Bind en krans
 
Bind en krans til din hoveddør med grønt fra haven.
Jeg har beklædt kransen med mos. Mosen holder på fugten og får kransen til at holde sig pæn i længere tid. 
Jeg har brugt gran, blød ene, pudemos, svampe og husløg.
 Er du heller ikke glad for at slå søm i din hoveddør? med kranseholderen sætter du krogen op over døren og så kan du hænge kranse og andet dørpynt op uden og lave huller i døren.
Rigtig god dag…
Kærlig hilsen Tanja

Julekalender d. 17 dec.

Appelsin/kokos trøffel
150 g marcipan
2 spsk appelsinsaft
1 spsk revet skal fra en usprøjtet appelsin
2 spsk Grand Marnier
25 g kakao
Hvid chokolade
Kokosmel
Rør marcipan sammen med appelsinsaft, appelsinskal, Grand Marnier og kakao til en ensartet masse.Form kugler og sæt dem på bagepapir.
Lad dem tørre i ca. 1 time.Dyp kuglerne i chokolade og rul dem i kokosmel.

Rigtig god dag…
Kærlig hilsen Tanja

Julekalender d. 16 dec.

Lav en is lanterne
Nu er der godt nok blevet plus grader udenfor men de lover frost igen og så kan du lave de flotteste is lanterner. 
 
Jeg har brugt en zink skål og sat en endnu mindre zink skål indeni med en sten i så den bliver holdt nede når den store zink skål fyldes med vand. Pynt med kanel, stjerneanis, fyr grene eller hvad nu du har liggende i haven i vandet og lad den stå udenfor til den er frosset til is. Tag den ud af zink skålen og sæt den evt. på en lille tallerken eller som den er på trappen ved hoveddøren og tænd lys i den.
Det ser så hyggeligt ud… :0)
Rigtig god fornøjelse…
Kærlig hilsen Tanja

Julekalender d. 15 dec.

Pynt op udenfor
Der skal ikke så meget til for at der ser rigtigt hyggeligt ud når dine julegæster kommer. Her har jeg pyntet med et lille juletræ et flot kors og et par små krukker med mos og et lille æble i.
 Lav små opstillinger med gamle trækasser, en gammel cykel eller som her med en gammel jern seng. 
 
 Jeg synes også det er rigtigt fint og pynte op med korn og fuglene elsker det også :0)

Rigtig god dag…
Kærlig hilsen Tanja