Blog

Julekalender d. 17 dec.

Appelsin/kokos trøffel
150 g marcipan
2 spsk appelsinsaft
1 spsk revet skal fra en usprøjtet appelsin
2 spsk Grand Marnier
25 g kakao
Hvid chokolade
Kokosmel
Rør marcipan sammen med appelsinsaft, appelsinskal, Grand Marnier og kakao til en ensartet masse.Form kugler og sæt dem på bagepapir.
Lad dem tørre i ca. 1 time.Dyp kuglerne i chokolade og rul dem i kokosmel.

Rigtig god dag…
Kærlig hilsen Tanja

Julekalender d. 16 dec.

Lav en is lanterne
Nu er der godt nok blevet plus grader udenfor men de lover frost igen og så kan du lave de flotteste is lanterner. 
 
Jeg har brugt en zink skål og sat en endnu mindre zink skål indeni med en sten i så den bliver holdt nede når den store zink skål fyldes med vand. Pynt med kanel, stjerneanis, fyr grene eller hvad nu du har liggende i haven i vandet og lad den stå udenfor til den er frosset til is. Tag den ud af zink skålen og sæt den evt. på en lille tallerken eller som den er på trappen ved hoveddøren og tænd lys i den.
Det ser så hyggeligt ud… :0)
Rigtig god fornøjelse…
Kærlig hilsen Tanja

Julekalender d. 15 dec.

Pynt op udenfor
Der skal ikke så meget til for at der ser rigtigt hyggeligt ud når dine julegæster kommer. Her har jeg pyntet med et lille juletræ et flot kors og et par små krukker med mos og et lille æble i.
 Lav små opstillinger med gamle trækasser, en gammel cykel eller som her med en gammel jern seng. 
 
 Jeg synes også det er rigtigt fint og pynte op med korn og fuglene elsker det også :0)

Rigtig god dag…
Kærlig hilsen Tanja

Julekalender d. 14 dec

Franske karamel med chokolade 

Endu en rigtig lækker opskrift fra den franske kok Nicolas Vahe som jeg varmt kan anbefale du skal prøve
 
Du skal bruge:
450 g sukker
40 g honning
40 cl piske fløde
350 g Nicolas Vahé mørk chokolade 70%
20 g smør
6 g Nicolas Vahé fransk havsalt
Lad sukker og honning karamellisere sammen i en gryde – indtil karamellen har en gylden farve.Tilsæt den varme fløde, og lad det koger i 10 minutter under omrøring.
Tag gryden af varmen og tilsæt chokolade, smør og salt.

Hæld den varm karamelmasse i en form.
Skæres dagen efter i mindre stykker.

Julekalender d. 13 dec.

Chokolade / Kaffe trøffel
 
Rigtig lækker opskrift fra den franske kok Nicolas Vahe som du skal prøve. Du kan købe mange af hans spændende produkter i Rosen-lunds netshop.
125 g marcipan
2 spsk stærk kaffe
50 g hakket hvid chokolade
50 g kakaopulver
100g hvid chokolade
Rør marcipan, kaffe, og hakket hvid chokolade sammen til en masse.Form massen til grove kugler.
Lad dem tørre i ca. 1 time.

Dyp kuglerne i smeltet chokolade og rul dem i kakaopulver.

Rigtig god fornøjelse…
 
Kærlig hilsen Tanja

Julekalender d. 12 dec

Pynt med knækbrød:Det er super sødt at pynte op med rustikke knækbrød. Læg dem til pynt i glasklokker, på fade eller hæng dem op i et sødt bånd i køkkenvinduet.  Du kan købe de svenske knækbrød men du kan selvfølgelig også selv lave dem og lav endelig rigeligt så du har et lille lager. De smager fantastisk når de er hjemmelavet.

 Opskrift på Knækbrød:

1 dl havregryn
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl solsikkerkerner
1 dl græskarkerner
3,5 dl hvedemel
1 tsk. bagepulver
2,5 tsk. salt
2 dl vand
1,25 dl olie
Rigtig fin kagerulle med tern – brug kagerullen til kiks og knækbrød og få de fineste firkanter.
Rigtig god dag…
Kærlig hilsen Tanja

Julekalender d. 11 dec

Husk havens fugle i vinter kulden…
De små fugle som solsorte, gråspurve og andre småfugle har brug for gode frø, fedtstof og vand når kulden sætter ind.

Du kan nemt og hurtigt selv lave lækker fuglemad. Du smelter palmin eller svinefedt i en gryde, tilsæt en god vildtfugleblanding
og evt. havregryn, rosiner og jordnødder. 
Fyld fugleblandingen i søde kageforme eller bageforme og sæt en snor eller bånd omkring fuglefodret og hæng det op i et træ. Det gavner fugle og det ser rigtig fint ud med et pyntet fodertræ i haven.
Rigtig god fornøjelse…
Kærlig hilsen Tanja

Julekalender d. 9 dec

Romkugler med et twist af jul
I den søde juletid er der altid en kagedåse med lækre romkugler her hos os. De er nemme og hurtige at lave og så kan du endda få brugt dine kagerester hvis du skulle ligge inde med det.

Du skal bruge: 

1 mazrintærte
1 hindbærroulade
Brownies (jeg have lidt rester)
Hindbærmarmelade (hvis kagemassen ikke klister sammen)
2 spsk æblesirup (kan undlades)
Tørrede abrikos stykker
2 tsk kanel
2 spsk kakaopulver
1/2 flaske romessens
Pynt med krymmel, hakkede mandler eller chokoladekrymmel
Rigtig god advents søndag
Kærlig hilsen Tanja
 

 

Julekalender d. 8 dec.

Rigtig lækker opskrift på Bondebrød med hvidløg. Blød og luftig brød…
50g gær
1 dl skummetmælk
1 kg hvedemel
1 tsk sukker
1 tsk salt
3 fed hvidløg
125 g smeltet smør
2 tsk Provence krydderi
2 spsk oregano
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 225 grader. Varm mælken. Rør gæren ud heri. Tilsæt olie, smør, hvidløg og krydderier. Bland melet med sukker og salt. Tilsæt melblandingen, mens røre du godt rundt i skålen. Når dejen er fast, skal den æltes godt. Lad dejen hæve i 30 minutter. Når dejen er hævet æltes den igennem igennem igen med lidt ekstra mel. Kom den i en rund skål med diameter på ca 20 cm. beklædt med bagepapir. Bages i 30-40 minutter.
Rigtig dejlig lørdag…
 
Kærlig hilsen
Tanja