Julekalender d. 19 december 2017
Opskrift på hjemmelavet julekringle
Der er ikke noget bedre end når køkkenet dufter af den lækreste julebag, så i dag får i opskriften på en faktisk helt almindelig, men fantastisk lækker hjemmelavet julekringle. Julekringle er perfekt til eftermiddagskaffen eller teen.
Opskrift
50 g gær
1 æg
1 dl mælk
½ tsk salt
1 spsk sukker
300 g mel
100 g margarine
Fyld:
100 g margarine
100 g sukker
50 g marcipan
rosiner
Opløs gæren i lun mælk. Tilsæt æg, margarine, sukker og salt, derefter mel. Ælt dejen godt igennem.
Dejen sættes til hævning i ca. 15. minutter. Imens laves fyldet.
Margarine, sukker, marcipan og rosiner blandes til en jævn masse.
Dejen rulles ud i et stykke ca. 75×15 cm og fyldet fordeles på midten af dejen. Dejen foldes ind over fyldet og formes til en kringle,
som placeres på en bageplade med bagepapir
Kringlen tildækkes og efterhæver et lunt sted ca. 30-40 min.
Derefter pensles kringlen med æg og drysses med sukker.
Bag julekringlen ved 220 grader i ca. 12-15 min.
Når den er kølet lidt af Pyntes den med glasur
Rigtig god fornøjelse