Påskeæg – Mal med kalkmaling på æg

Påsken nærmer sig og det giver rig mulighed for at lave små hygge projekter som at pynte smukke påskeæg til at pynte med i dekorationer og opstillinger på fade og bakker. Jeg har brugt hønseæg som jeg har malet med kalkmaling. Kalkmaling fås i mange flotte farver og man behøver ikke kun at male sine påske æg hvide. Her har jeg malet et æg med Kalkmaling Vintage tea som er en smuk sart lys gul farve. En rigtig hyggelig påskefarve. Når kalkmalingen er tør kan ægget pyntes med en lille mønt, blondebånd, fjer, perler, brudeslør, knapper mm.
Pynt påskeæg med servietter

Du kan også lave smukke æg til påske og påskepynt med servietter. Jeg har malet et hønseæg med hvid kalkmaling og sat en smuk serviet med skrift på ægget. Servietten skal skilles af så det kun er det yderst lag af servietten der sættes på ægget mens kalkmalingen er våd. Jeg har sat en lille snor i ægget hvor ægget er pustet ud. Jeg har sat snoren ned i hullet og limet det fast med en limpistol. Når det fine påskeæg er tørt kan det også pyntes med bånd, knapper, fjer mm. Så har du det sødeste og romantiske påskepynt som kan gemmes år efter år. Det vil også være en rigtig sød værtindegave at give hjemmelavet påskeæg.
Rigtig god fornøjelse

det ser rigtig fint ud – hvordan har du fået snoren til at sidde fast?
Hej Line
Det har jeg gjort med lim pistol – det holder perfekt 🙂
Kh. Tanja