Forår i gårdbutikken

Efter nogle dejlige dage med masser af sol og varme længes man efter mere, så det er næsten ikke til at holde ud de nu siger der kommer natte frost igen. Jeg har havehuset fyldt med blomster og krydderurter som venter på at blive plantet ud i mine nye plantekasser.
Kom nu sol og varme, vi vil ha´mere…

 

 

 

 

 

 Den gamle cykel kunne jeg bare ikke stå for så den måtte jeg bare eje – fandt den på den blå avis:0)
Rigtig god st. bededags ferie
 Tanja

Fliser i havehuset

Vi har her i ugen fået hentet fliser til havehuset – puha sikke en omgang, ja det skal selvfølgelig ikke være nye fliser, de bliver alt for pæne til de gamle vinduer. Så i gul og gratis fandt jeg fliser til gratis afhentning, og kønne er de ikke, men når man vender dem om er de fine gamle beton fliser. Så de passer perfekt til havehuset. :0)

 

 Her står krukker og møbler klar til at flytte ind så snart fliserne er lagt:0)
Vi skal nok nå og blive færdig til havearrangementet d. 26 & 27 Maj Vi mangler bare lidt sol og varme så det hele rigtig kan komme til og gro og det kan blive grønt og frodigt i haven.
Rigtig god aften…
Kærlig hilsen Tanja

Nu er havehuset snart færdig…

Nu er det heldigvis kun nogle små ting der mangler på havehuset, jeg synes faktisk det er blevet rigtigt godt og glæder mig meget til at få det indrettet med en masser nips 🙂
…nå ja så mangler der jo lige plantekasser omkring havehuset så der går lige lidt tid endnu før det er helt færdig…
Rigtig god aften…
Tanja

Projekt havehus.

Vi har fået lavet bunden rundt om havehuset og indeni huset. Hullet er fyldt med stabilgrus og som underlag har jeg valgt stenmel. Jeg er stadig lidt i tvivl om hvilken underlag jeg vil have inde i huset men der er lagt stenmel nu og så må jeg se med tiden om der skal noget mere stabil gulv på. I sidste weekend begyndte vi at sætte de store vinduer i og nu kan man så småt begynde at forstille sig hvordan havehuset vil komme til at se ud med vinduerne i.
…og mon ikke det hjælper med et par påskedage hvor der igen kan arbejdes på havehuset 🙂
Del 2: Fundament og vægge til havehus
Ha en herlig dag…
Tanja

Nyt havehus…

Jeg har længe drømt om et nostalgisk havehus lavet i gamle vinduer. Huset skal bruges som drivhus, nyde en god bog i, havefester sammen med familien og så skal det være åben for kunder der besøger vores gårdbutik.
Jagten gik ind på gamle vinduer og det er slet ikke så nemt. Puha jeg var tæt på at give op. Først at finde dem for derefter få dem til at passe sammen så de danner en væg, det er virkelig et pulsespil. Men så fandt jeg netbutikken Genbyg.dk og her fandt jeg endelig store gamle sprosse vinduer fra en gammel skole, de er så smukke og lige i den stil jeg ønsker dem i.
Vinduerne måler h.198xb.158 cm og vi var 4 mænd til at løfte et vindue ned fra pallen. Jeg har bestilt 7 vinduer så familie og en dejlig mand er virkelig et hit 🙂 jeg måtte også give min fragtmand lidt kaffe og lækkert chokolade som tak for alt det døj han havde med at få fragtet vinduerne derhen hvor vi skulle bruge dem.
 
og i weekenden startede vi så med at grave ud til havehuset. Jeg er blevet klar over at det jeg troede var et lille hyggelig projekt pludseligt er blevet et stort projekt som kræver meget arbejde og mange resurser, men det bliver det værd. jeg vender selvfølgelig tilbage med flere billeder af projekt havehus.
Del 1: Materialer til havehus
 
Ha en dejlig Mandag…
Tanja

Blomster dekorationer

I forrige uge var der åbent hus på Gasa i Aalborg og de gav deres bud på forårets dekorationer og brugskunst. Jeg må sige der var nogle rigtige fine ind imellem. – også nogle som os der ikke er uddannet blomsterdekoratør sagtens kan lave, måske de ikke kommer til at se helt sådan som på billederne men de giver noget inspiration.
Jeg synes dekorationen med citroner er så yndig og da jeg kun havde lime hjemme hos os blev det med lime i stedet for citroner og den blev faktisk også rigtig fin synes jeg selv. Jeg brugte lime, æg, fjer, et par bloklys i en støvet grøn farve og blomsterløg. – og så blev limene brugt dagen efter til forret. De kunne jo lige så godt pynte indtil de skulle bruges:-)
Nyd billederne nedenfor og lad dig inspirere…
Ha´en dejlig tirsdag…
Tanja

Lad foråret komme…

Nu må foråret da komme… jeg kan slet ikke lade være med at pynte op med lyse pastel farver – forårsblomster og æg skal frem. Fylde vaserne med spirende grene fra haven og lave søde opstillinger med lysestager og friske blomster i alle de små vaser jeg har rundt omkring. Det virker forfriskende og giver nyt energi.
 Nyd billederne nedenfor og lad dig inspirere
Lyskæden som er brugt på tallerkenrækken kan bruges året rundt. Den er super fin med små prismer på. Find den på www.Rosen-lund.dk
Se alle det skønne påskepyntwww.Rosen-lund.dk
Forårs hilsner…
Tanja

Pyntet i hvidt…

Der er virkelig blevet vinter nu – bedre sent end aldrig, men det giver tid til hygge og små projekter indendørs. Jeg er lige gået i gang med vores soveværelse så der vil helt sikkert komme lidt billeder når projektet er kommet lidt længere end nedtagning af tapet. Men det er nu de små projekter skal gøres indendørs for når det bliver forår ved jeg alt min tid vil komme til at gå i haven, drivhuset og frugtplantagen.
Nyd haven, parken eller altanen når det er pyntet i hvidt…
Varme hilsner fra …
Tanja

Æblefest 2011

Årets store æblefest er vel overstået med masser af dejligt glade mennesker. Dagen stod på æblemost til den helt store guldmedalje der blev næsten mostet 300 liter som var til stor nydelse for store og små. For de små var der stor konkurrence i frugtplantagen om at finde det største æble og den heldige vinder blev Patrick fra Støvring som fandt et æble der vejede 324 gram Så stor tillykke med gavekortet på 500kr til wallstickers fra The Wallcompany.dk

 

 

  Her nydes den hjemmebragte madpakke, efter mange plukkede æbler for at vinde præmien om en gratis wallstickers
 Der blev diskuteret en del om æbler denne dag – her havde en kunde brug for hjælp med to æbler han havde taget med fra haven.

 

 Der skal smages inden posen fyldes…
 Der var hjemmelavet æblekager, tærter, æblebrød og æble/blomme marmelade som her nydes ved siden af æblemosten – Hmmm
 Vi holder æblefesten for at vise æblets store mangfoldighed. Æblet er en af de mest populære frugter hos både børn og voksne, og til æblefesten er der rig mulighed for at smage kendte og nye varianter af årets æblehøst.
Stor æblekrans som pynter udenfor gårdbutikken – det skal der jo til:)